Social- og sundhedsassistent

Friplejehjemmet Nordstjernen 

Ledig stilling som Social- og Sundhedsassistent hos Friplejehjemmet Nordstjernen

Vi leder efter en dedikeret og engageret Social- og Sundhedsassistent til Friplejehjemmet Nordstjernen, som er en del af Danske Diakonhjem. Friplejehjemmet Nordstjernen er et moderne og velrenommeret friplejehjem med 26 pladser og er beliggende i Sparkær ca. 14 km vest for Viborg. Der går tog til Sparkær fra både Skive og Viborg. Hos os sætter vi fagligheden i højsædet og arbejder målrettet for at sikre den bedst mulige omsorg og pleje for vores beboere i et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsopgaver:

  • Personlig pleje og omsorg for beboerne
  • Medicindispensering og andre sundhedsfaglige opgaver
  • Samarbejde med kolleger omkring beboernes trivsel og velvære
  • Dokumentation og rapportering

Kvalifikationer:

  • Uddannet Social- og Sundhedsassistent
  • Erfaring med ældrepleje og demensomsorg er en fordel
  • God kommunikationsevne og empati
  • Evne til at arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt

Hvis du brænder for at gøre en positiv forskel i hverdagen på Friplejehjemmet Nordstjernen, sætter en høj faglig standard og værdsætter et godt arbejdsmiljø, så er du måske vores nye kollega! Vi tilbyder en spændende stilling i et varmt og støttende miljø bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ernæringsassistenter, ufaglærte, pedel og elever. Vi har en skøn vennekreds, der ugentligt har arrangementer hos os, og vi har et fantastisk samarbejde med Sparkær Skole, hvor eleverne kommer på besøg hos os. Vi er alle meget stolte af vores sted.

Du er velkommen til at kigge forbi til en lille rundvisning og en kop kaffe.

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV til os via linket. Ansøgningsfrist er den 28/10-2024 kl. 12:00

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mange hilsener

Mette Bergkvist

Forstander

96514640

Tip en ven

Publiceret10. oktober 2024

Ansøgningsfrist28. oktober 2024

KontaktMette Bergkvistmeb@plejehjemmetnordstjernen.dk96 51 46 40

Arbejdsstedets adresseBorrisvej 2, 8800 Sparkær, DanmarkÅbn i Google Maps