Producere og tilrettelæggere med kompetencer inden for lydfortælling, reportage og dokumentar

Radio4 Aarhus Publiceret 4. juli 2019

Vil du være med til at bygge Danmarks stærkeste redaktion? Vi søger producere og tilrettelæggere, som er stærke i lydfortælling, reportage og dokumentar.

RADIO4 går i luften 1. november med nyheder og aktuelt indhold fra hele landet.

Vores ambition er at skabe det stærkeste hold af reportere og redaktører, der sammen skal afdække misforhold i samfundet, pege på løsninger på komplekse problemer og understøtte debat og samtale - i hele Danmark. Vil du være med til at opbygge et nyt mediehus præget af energi, nye tanker, involvering og engagement - så lyt med her:

Om jobbet

RADIO4 søger stærke tilrettelæggere og producere, der har erfaring i at anvende lyd som afsæt for den gode, stærke medlevende fortælling. Radioen vil tilbyde brugerne både reportage-, montage og dokumentarformater, som viser ukendte sider af tilværelsen, fortæller stærke menneskehistorier, afdækker kritiske forhold, portrætterer mennesker, afdækker skæbnesvangre begivenheder og opruller historiske landvindinger.

Om dig

  • Du har erfaring med journalistisk radio- eller tv-fortælling
  • Du er idérig og tænker skævt og anderledes - kreativt
  • Du er en stærk researcher, der er fair og balanceret og har etikken på plads
  • Du brænder for at fortælle gode historier og arbejder selvstændigt og kreativt
  • Du er en god kollega, som gerne deler din viden med kollegerne og hjælper til, når der er brug for det
  • Du har et godt humør og er med til at skabe et kreativt redaktionelt miljø
  • Du trives under travlhed og pressede deadlines

Om os

RADIO4 er en radiokanal, der fra 1. november skal udkomme på FM, DAB, som streaming og som podcast. Mediehuset har vundet udbuddet af FM4 og er derfor offentligt finansieret de kommende otte år. Indholdet og mediehuset drives på public service-vilkår.

Mediehuset får hovedsæde på Banegårdspladsen i Aarhus og får også en samfunds- og politik-redaktion i centrum af København/Christiansborg. Dit arbejdssted bliver i Aarhus.

Ansættelsesvilkår og aflønning fastlægges efter aftale og på baggrund af kompetencer.

Vi sætter stor pris på forskellighed og opfordrer derfor alle køn, etniciteter, overbevisningerne og alverdens trosretninger til at søge jobbene hos os.

Ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingerne og os kan du kontakte:

Anne-Marie Dohm, adm. direktør og ansv. Chefredaktør på mobil: 5150 2990 eller mail: anndo@radio4.dk

Vi modtager gerne ansøgninger hurtigst muligst og indkalder løbende til samtaler, hvorefter rekrutteringsprocessen afsluttes, når den rette kandidat er fundet.

Tip en venAndre stillinger