Byggeleder

Virum, HusCompagniet Holding A/SPubliceret 11. oktober 2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Byggeleder til kvalitetshuse i Virum

HusCompagniet A/S, Virum

Vil du lede byggeprojekter for det største typehusfirma i Danmark?

Hos HusCompagniet får du en central stilling, hvor du er med til at skabe varig værdi for vores kunder. Vi bygger drømmehuse over hele Danmark, og vi kan garantere dig en spændende stilling, hvor du dagligt navigerer mellem mange forskellige interessenter.

Velkommen til HusCompagniet

Hos HusCompagniet er et hus ikke bare et hus. Det er en livsinvestering. Vi tegner og bygger individuelt tilpassede drømmehuse, som opfylder vores kunders ønsker. Og det går godt. Og vi er i dag Danmarks største producent af enfamiliehuse.

Du leder hele processen

Som byggeleder får du det overordnede ansvar for byggeprojekterne fra første spadestik til aflevering af projektet. Størstedelen af din tid bruger du ude på byggepladserne, hvor du som regel leder 10-15 byggesager og 30-40 håndværkere på en gang. Du fører tilsyn med byggeriet, og det indebærer, at du:

  • udarbejder tidsplaner
  • afholder byggemøder og løbende er i dialog med både kunder, leverandører og håndværkere om projektets forløb, materialeleverancer og koordinering af arbejdskraft
  • følger op på tidsplanerne og reviderer efter behov
  • er ansvarlig for projektets økonomi og sikrer optimal udnyttelse af byggeressourcer for at undgå spild af både tid, materialer og arbejdskraft
  • sikrer aflevering af projektet til rette tid og kvalitet

Kolleger med faglig stolthed og et godt sammenhold

Du indgår i et team på 7 byggeledere. I har hvert jeres byggeprojekter, men I sparrer og hjælper hinanden med de daglige udfordringer. Vi har en faglig stolthed og et helt specielt sammenhold. For os er holdpræstationen nemlig det vigtige.

Byggeleder med gennemslagskraft

I løbet af en arbejdsdag er du i kontakt med både leverandører, kunder og håndværkere etc., og derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere og kan navigere mellem mange forskellige aktører med forskellige interesser. Du har evnen til at planlægge, gennemføre og afslutte opgaver, og du kan bevare overblikket over de forskellige projekter.

Derudover besidder du følgende kvalifikationer:

  • har en håndværksmæssig baggrund med en overbygning som bygningskonstruktør
  • er fortrolig med it på brugerniveau
  • har kørekort

Til gengæld tilbyder vi naturligvis en attraktiv løn, egen firmabil, pc og firmatelefon.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Chef Thomas Christensen på tlf. +45 30 80 08 53.

Læs mere om os på https://www.huscompagniet.dk/.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tip en venAndre stillinger