Mekaniker

Amager, Terminalen A/S

Har du lyst at blive en del af en forhandlerkæde hos én af autobranchens største aktører, hvor du gennem fagligt håndværk og solidt samarbejde vil bidrage til vores fremtidige succes? Så har du nu muligheden for at blive mekaniker hos Terminalen Amager

  

STÆRK FAGLIGHED OG FORD-KOMPETENCER 

Er du en mekaniker med særlig ekspertise indenfor Ford? Så har vi brug for dig! Vi søger en kollega, der kan bidrage med dybdegående kendskab til Ford-teknologi og -systemer, og som trives i et miljø, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd. Hos os får du mulighed for at bringe din Ford-erfaring i spil og samtidig videreudvikle dine kompetencer gennem specialiserede kurser og løbende opkvalificering. 

 

HVEM ER DU

Du er uddannet mekaniker med en proaktiv og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver. Som person arbejder du selvstændigt med høj disciplin, men samtidig er du altid klar til at hjælpe dine kolleger. Du har fokus på god kundeservice og høj kvalitet, hvor du altid stræber efter at gøre arbejdet rigtigt første gang. I samarbejde med det øvrige team på værkstedet skal du  sikre høj kvalitet i det udførte arbejde samt bidrage til en god kundetilfredshed på tværs af forretningen. 

 

DIN NYE ARBEJDSPLADS  

Vores forhandlerkæde Terminalen A/S er en multibrand kæde med 6 forretninger i Danmark, hvor målsætningen er, at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Du bliver en del af et stærkt team, hvor faglig sparring, samarbejde og anerkendelse er en naturlig del af hverdagen.

Som medarbejder hos Terminalen Amager, vil du desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere hvor vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.   

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn  

  

VIL DU MED PÅ HOLDET?  

Eller har du spørgsmål, så kontakt Eftermarkedschef Henrik Willman på tlf +45 2646 6858. Du er også meget velkommen til at registrere din ansøgning snarest muligt.  

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret20. oktober 2025

AnsøgningsfristLøbende

KontaktEftermarkedschef: Henrik Willmanhenwil@terminalen.dkTlf +45 26466858

Arbejdsstedets adresseTerminalen Amager, Bjørnbaksvej 5, 2770, Kastrup, DNKÅbn i Google Maps