Social- og sundhedshjælper

Plejecentret Birketoft 

Plejecenter Birketoft søger social- og sundhedshjælper til nattevagt, 28 timer/uge i 7/7-rul eller efter aftale. Opstart pr. 1. januar 2026 eller efter aftale. 

 

På Birketoft finder du en god arbejdsplads med positive kolleger, der hjælper hinanden på tværs af fagligheder og vagtlag. Her er en aktiv Vennekreds og mange frivillige, som er en stor ressource i hverdagen og ved arrangementer.

Vi arbejder ud fra følgende kerneopgave:

På Birketoft er vi fælles om at skabe et trygt hjem, der med afsæt i den enkelte beboers livsverden og gennem lydhør, nærværende faglig og varm omsorg, giver den enkelte beboer de bedste betingelser for et godt og værdigt liv.

Du er:

  • Uddannet social- og sundhedshjælper, erfaring er underordnet, du får god oplæring og løbende sparring. Erfaring med natarbejde vil dog være et plus.
  • God til at skabe tryghed og vise omsorg.
  • Positiv indstillet og ser styrken i at samarbejde på tværs af fagligheder og vagtlag - sammen lykkes vi. 
  • Fleksibel og i stand til at bevare overblikket - og det gode humør.

Du får:

  • Fagligt dygtige kollegaer, der har hjertet med i plejen hos den enkelte beboer, vi er et HJEM.
  • Indflydelse på din arbejdstidstilrettelæggelse, med fokus på din trivsel og arbejdsglæde.
  • En attraktiv arbejdsplads, hvor vi er fælles om at få tingene til at lykkes til glæde for vores beboere, og hvor der er mulighed for faglig udvikling.
  • Personalegoder som fx sundhedsforsikring.
  • En hverdag hvor Danske Diakonhjems værdier er i centrum og mærkes i hverdagen.

Er du nysgerrig efter at høre mere om stillingen og Birketoft er du meget velkommen til at kontakte forstander Stina Vesterlund Laustsen på tlf. 96410140 for en uformel snak og/eller aftale tid for en rundvisning. Du kan også besøge vores hjemmeside www.plejecentret-birketoft.dk

Ansøgningsfrist den 11. december - vi holder løbende samtaler.  

Tip en ven

Publiceret26. november 2025

Ansøgningsfrist11. december 2025

KontaktKirsten Nielsenkin@diakon.dk96410140

Arbejdsstedets adresseØstergade 2, 7490 Aulum, DanmarkÅbn i Google Maps