DH's regionsudvalg

DH - Indstillinger til Råd og Nævn Publiceret 9. april 2024
Ansøgningsfrist 21. maj 2024

DH er i gang med at nedsætte et politisk udvalg i hver region og vi håber at I vil bidrage med gode kandidater til dem. I den her mail kan I læse mere om udvalgene og indstillingsprocessen.

Formålet med udvalgene er at løfte den handicappolitiske dagsorden på sundhedsområdet og socialområdet på tværs af alle medlemsorganisationer i landets regioner. 

Hvert udvalg skal bestå af 5 medlemmer samt suppleanter, der koordinerer det regionale handicappolitiske arbejde. 

Medlemmerne af hvert udvalg skal være bosiddende i den region de repræsenterer, men derudover stilles der ikke specifikke krav til kvalifikationer. 

Der vil i udpegningen blive lagt vægt på at sikre en ligelig fordeling mellem medlemsorganisationerne samt repræsentation af forskellige typer handicap. Derudover vil der blive lagt vægt på erfaring med og interesse for at arbejde med sundhedspolitik og socialpolitik på et regionalt niveau. 

Udvalgene er helt nye så der vil være stor mulighed for at få indflydelse på hvordan udvalget skal arbejde og hvad de skal beskæftige sig med. 

Hvis I har spørgsmål, er I meget velkomne til at hive fat i os: 

Hvis du har spørgsmål til selve indstillingsproceduren, så tag fat i DHs sekretær Karin Friis Trebbien på kft@handicap.dk eller 36 38 85 20. 

Hvis du har spørgsmål til regionsudvalgenes arbejde, så tag fat i organisationskonsulent Mette Søndergaard Pedersen på msp@handicap.dk eller 21 71 68 43

Tip en venAndre stillinger