Planning Analyst

Supply Chain, KMC Amba

Vi søger en Planning Analyst i en nyoprettet stilling, til at understøtte vores S&OP og S&OE-proces.
Er du analytisk skarp, brænder for databehandling og sætter du en ære i, at data er korrekt? Så læs videre, for så er jobbet måske lige noget for dig.

Hos KMC bliver du en del af en unik international virksomhed og får muligheden for at være med på en stærk rejse, som tager afsæt i en ambitiøs vækststrategi. Du får en bred kontaktflade i store dele af virksomheden og kommer til at indgå i et tæt parløb med dine kolleger.

Du vil blive en del af et stærkt team, hvor der en uformel omgangstone og højt til loftet. 
Teamet er kendetegnet af engagerede og Kolleger, der er fagligt dygtige inden for hver deres ansvarsområde. Så der er rig mulighed for sparring, ideudveksling og derfor også personlig udvikling.

DINE ARBEJDSOPGAVER
Som Planning Analyst støtter du vores S&OP Manager, Demand Planner og Supply Planner med dataanalyser, rapportering og identifikation af forbedringsmuligheder på både den månedlige S&OP-proces og den ugentlige S&OE-proces, der er koncentreret om SAP IBP-løsningen.

Du vil være hoveddrivkraften for vedligeholdelse af master- og transaktionsdata, hvilket kræver samarbejde med forskellige områder af organisationen, herunder Salg, Supply Chain, Logistik og Finans. Derudover skal du støtte teamet i at drive forskellige forbedringsprojekter relateret til planlægning. Det kan for eksempel være at forbedre prognosemodellen eller fastlægge lagerpolitikker.

Det vil også være dig der 
•    Støtter i forberedelsen og dokumentation af forskellige S&OP- og S&OE-relaterede møder.
•    Opretter dybdegående cases og scenarie-forslag i SAP IBP til forskellige S&OP- og S&OE-relaterede møder.
•    Generer, fortolker og distribuere performance-rapporter baseret på dataanalyse.
•    Opbygger dashboards i SAP IBP for relevante S&OP-interessenter, herunder ledelsesteamet
•    Identificerer mønstre og trends baseret på dataanalyse.
•    Er ansvarlig for at vedligeholde forskellige datakilder til planlægning og sikrer korrekt indlæsning i SAP IBP.
•    Opnår en bred forståelse for hvor data stammer fra, og hvordan de bliver anvendt.
•    Støtter eller leder forbedringsprojekter relateret til S&OP- og S&OE-processen med hensyn til planlægningssystem, proces og mennesker.

DIN BAGGRUND OG KVALIFIKATIONER
Vi forestiller os, at du har minimum et par års erfaring med planlægning, supply chain eller controlling, med tilhørende relevant uddannelse. (min. bachelorniveau). Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med S&OP-processer og har arbejdet med dataanalyse af forskellig karakter. Du har måske været med til at sikre at stamdata er tilgængelig og korrekte i en organisation, hvor du har arbejdet på tværs af flere forskellige afdelinger.

Faglige kompetencer
•    Du har god forståelse af planlægningsprocesser
•    Du er superbruger i Excel (foretrukket med erfaring i PowerBI og SAP IBP). Og du har generelt god forståelse af forskellige IT-systemer.
•    Du har tidligere arbejdet med Navision eller lignende ERP-system.

Personlige egenskaber
•    Dine analytiske og statistiske færdigheder er stærke
•    Du nyder at arbejde med dataanalyse og fordybe dig i detaljerne
•    Du kan koble sammenhænge i komplekse data og processer til et praktisk niveau
•    Du har gode erfaringer med at præsentere, kommunikere og facilitere
•    Det er naturligt for dig at være proaktiv

VI TILBYDER DIG
Vi tilbyder dig et spændende job i en nyoprettet stilling, hvor du selv kan være med til at forme din hverdag. Du bliver samtidig en del af en spændende og solid virksomhed med høje ambitioner for både forretningen og for vores medarbejdere.

Jobbet rummer store frihedsgrader og mulighed for faglig og personlig udvikling indenfor afstemte rammer. Vi tilbyder naturligvis fleksible og konkurrencedygtige arbejdsvilkår. Jobbet er fuld tid.

Hos KMC bliver du en del af en sund virksomhedskultur med en god omgangstone - et sted, hvor ambition og godt humør går hånd i hånd.

HAR DU SPØRGSMÅL?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte SCM Development Specialist Nikolaj Hunskjær på telefon 30256298.

ANSØGNING
KLIK på knappen herunder og send os dit motiverede cv hurtigst muligt.

Vi forventer at holde samtaler løbende, så send gerne dit motiverede CV, så snart du har det klart. 
Du skal være indstillet på, at vi kortlægger din personprofil i løbet af ansættelsesprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Tip en venAndre stillinger

Publiceret2. februar 2024

Ansøgningsfrist1. marts 2024

KontaktSCM Development Specialist Nikolaj Hunskjær3025 6298

Arbejdsstedets adresseHerningvej 60, 7330 Brande, DanmarkÅbn i Google Maps