Er du drevet af at skabe salgsresultater? Vil du via fokuseret og struktureret salg være med til at udvikle en dynamisk transportvirksomhed? Har du en solid forretningsforståelse og evnen til at se muligheder og udtænke værdiskabende løsninger? Så har du nu en unik chance for at blive en del af salgsteamet hos City Container.
Jobbet
Vi søger entusiastiske Key Account Managers, der kan være med til at udvikle og drive vores kommercielle initiativer, så vi sikrer en kontinuerlig sund og ansvarlig vækst, uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen og lønsomheden.
Vi er i en spændende tid, da vi netop har lanceret vores 2027-strategi. Vores sælgerteam skal være med til at sikre, at strategien bliver solidt forankret i salget og i kunderejsen. Ligesom der skal sættes strøm til strategiske salgsinitiativer samt udnyttelse af salgskanaler.
Vi har stor tillid til, at du via dine stærke salg kompetencer og erfaringer sikrer at:
- vi indfrier vores salgs mål til eksisterende kunder
- vi identificerer og opbygger nye stærke kunderelationer, og dermed vækster salget
- City Container opfattes som en positiv medspiller i dialogen om de mest effektive, lønsomme og miljørigtige affalds- og logistikløsninger
- vi har korrekt rapportering på salgs data
- der bliver arbejdet struktureret og systematisk med kundeporteføljen via pipeline styring
- vi aktivt implementerer strategisk salgs initiativer
- vi skaber et stærkt samarbejde på tværs af forretningen, så vi får udnyttet salgsmuligheder, synergier og salgskanaler
Salgssucces
For at få succes i rollen, ser vi gerne, at du har:
- +5 års salgserfaring og dokumenteret erfaring med B2B salg
- Brancheerfaring er en fordel men også fra andre brancher eks. byggesektoren såsom fra entreprenører, virksomheder der levere byggematerialer, værktøj og udstyr til byggepladser. Det er dog ikke et krav for at bestride stillingen
- Skarpe kommunikations- og formidlingsevner
- Evnen til at skabe en høj kundeloyalitet, via din personlighed samt professionelle tilgang
- Lyst til at besøge dine kunder og motiveres af at skabe resultater via et højt aktivitetsniveau
- En proaktiv tilgang og drive for at skabe resultater
- En sund konkurrencementalitet
- En positiv og struktureret tilgang til planlægning af arbejde, selv når du er under pres
- Vant til at arbejde med salgs data, pipeline og kontinuerlig generering af nye salgsmuligheder
- Fortrolig med Microsoft Office pakken
Om os
City Container er en virksomhed i konstant udvikling, hvor et godt arbejdsmiljø med fokus på medarbejdertrivsel og udvikling vægtes højt. Vi sætter en ære i at yde god service og rådgivning til alle vores kunder og kolleger, og vi klarer en travl hverdag med godt humør. Det forventer vi også af dig.
Ansøgning
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces bedes du også undlade at inkludere et billede af dig selv i CV'et.
Lyder jobbet som noget for dig, så skynd dig at sende dit CV med en kort beskrivelse af, hvad du kan bidrage med. Vi glæder os til hurtigst muligt at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales Per Kristensen +45 5566 4106.
Tip en venAndre stillinger