Privatrådgiver til Dalum

Middelfart Sparekasse 

Hvordan lyder en arbejdsdag præget af store smil, stærkt fællesskab og høje ambitioner? Hvis det lyder tillokkende, burde du søge det ledige job som privatrådgiver i Middelfart Sparekasse i Dalum. En af vores kolleger har fået nye udfordringer internt i Sparekassen, og derfor har vi en ledig plads og en portefølje af privatkunder til dig.


Som privatrådgiver i Dalum skal du:

• overtage en portefølje af privatkunder, der er kendetegnet ved, at de har et rådgivningsbehov inden for bolig, investering og pension

• kunne samarbejde - både med kollegerne i afdelingen og med vores fagspecialister samt kollegerne i vores fælles produktionsenhed.

Du har formentlig nogle års erfaring som privatrådgiver, og du mener ligesom vi, at kontakten med kunderne både kan ske på kundens og vores initiativ. Vi ønsker at være tæt på vores kunder, og det kræver, at vi også tager den uventede kontakt fra tid til anden.

Du bliver en del af en afdeling på 16 kolleger. Vi har en god beliggenhed på Dalumvej, og vi involverer os gerne i en lang række begivenheder i området. Opgaverne omkring disse aktiviteter løfter vi altid i fællesskab.


Til fælles bedste

I hele Sparekassen er vi ca. 600 kolleger og over 130.000 kunder. Vi har et stærkt image, faktisk det bedste i sektoren blandt både kunder og medarbejdere. Det vil vi fastholde, så du kommer til en arbejdsplads, der har et stort fokus på både faglig og personlig udvikling.

Vi hylder fællesskabet og sammenholdet, men har også plads til at fejre det, når individualisten dribler løs. Én ting ligger fast. Vi arbejder altid ud fra Sparekassens princip om at være "Til fælles bedste". En god forretning er til gavn for både kunden og Sparekassen, og vi sørger for at dele vores overskud med lokalsamfundet.

Hvis du har lyst til at blive en del af holdet i Dalum, kan du søge jobbet her. Søg gerne så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet de rigtige.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Thomas Bo Jørgensen på 27 90 05 36 eller HR-chef Michael Hedemann på 61940600.


Tip en venAndre stillinger

Publiceret12. juni 2026

AnsøgningsfristLøbende

KontaktMichael L. Hedemannmhe@midspar.dk61940600

Arbejdsstedets adresseDalumvej 54B, 5250 Odense SV, DanmarkÅbn i Google Maps