Boligforeningen Århus Omegn søger projektleder til byggeri
Har du lyst til at være en del af projektafdelingen i Boligforeningen Århus Omegn?
Boligforeningen Århus Omegn er en almen boligforening med ca. 3.300 boliger. Vi ønsker at sætte barren for fremtidig byggeri og renovering højt og du vil spille en stor rolle i realiseringen heraf.
Du vil referere til projektchefen, men samarbejder også med driftsafdelingen og resten af organisationen i planlægning og udførelse af projekter.
I vores strategi vægter vi bæredygtighed højt - både miljømæssig, social og økonomisk. Samtidigt har vi stort fokus på udvikling af organisationen.
I løbet af det førstkommende år forventer vi at igangsætte en større renovering af en afdeling bestående af 667 boliger, en mindre renovering af en afdeling på ca. 140 boliger, opførelse af to nye afdelinger samt fortsat renovering af to afdelinger i samarbejde med Byggeskadefonden m.m.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med projektledelse indenfor byggeri
- er god til at samarbejde og har fokus på helheder i organisationen
- har fokus på bæredygtighed, både i forhold til kvalitet, miljø og økonomi og har lyst til at navigere i forskellige krav og forventninger
- har respekt for beboerdemokratiet
Kendskab til den almene branche er en fordel, men ikke et krav.
Vi har høje ambitioner om at være en attraktiv samarbejdspartner for både kommune og private bygherrer og forventer, at du bidrager til denne proces. Du vil få en selvstændig rolle i byggeprocesserne i Århus Omegn, og vil være med til at sætte rammerne for det fremtidige byggeri.
Vi forestiller os, at projektafdelingen skal udvides med endnu en medarbejder i indeværende år.
Vi tilbyder:
- En velfungerende organisation i udvikling med engagerede kollegaer
- Et uformelt og positivt arbejdsmiljø
- Stor frihed i udførelse af opgaver
- Løn efter kvalifikationer
Ansættelsesforhold og ansøgning
Forventet tiltrædelse er den 1. maj 2023 eller snarest derefter. Vi afholder samtaler løbende.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte projektchef Steen Grønholm Thomsen på 2016 6244.
Tip en ven