Danske Handicaporganisationer søger politisk konsulent
Vil du bringe din erfaring med politisk interessevaretagelse i spil til gavn for nogen af landets mest sårbare borgere? Vil du være med til at finde holdbare politiske løsninger på komplekse problemstillinger? Så er du måske vores nye politiske konsulent på socialområdet.
Danske Handicaporganisationer (DH) er fælles talerør og paraplyorganisation for 36 handicaporganisationer og arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap. DH vil kendes som en konstruktiv samarbejdspartner, der søger den gode og professionelle politiske dialog. Vi bidrager med viden om handicap og nye løsningsforslag.
Den politiske konsulent på socialområdet har en nøglerolle i at sikre en stærk politisk interessevaretagelse på socialområdet for mennesker med handicap. Du arbejder i krydsfeltet mellem mange interessenter og politiske interesser, som skal håndteres og koordineres. Du arbejder med emner som tidlige indsatser, mere specialisering i tilbuddene, serviceniveauer i kommunerne, god sagsbehandling og retssikkerhed.
Dine ansvarsområder:
- I samarbejde med vores medlemsorganisationer at udvikle og videreudvikle politiske forslag der kan gøre en positiv forskel i hverdagen for mennesker med handicap på socialområdet
- Forberede og deltage i møder med politikere, medlemsorganisationer og andre samarbejdspartnere sammen med DH's politiske ledelse
- Følge og udvikle DH's reaktion på aktuelle politiske sager på socialområdet
- Tænke kommunikation som en naturlig del af politisk interessevaretagelse i samspil med vores kommunikationsafdeling
- Følge den økonomiske udvikling på socialområdet og bidrage til udviklingen af analyser og politiske udspil med fokus på dette.
Dine kvalifikationer:
- Et godt og bredt kendskab til politisk interessevaretagelse og de politiske processer, meget gerne med erfaring fra arbejdet i en politisk organisation
- Indsigt i socialområdet og handicapområdet er en fordel, men ikke en betingelse
- Analytisk tæft og foståelse for at bruge data i dit arbejde
- Du er initiativrig, struktureret og tager ansvar
- Du er en holdspiller og kan facilitere godt samarbejde med vores medlemsorganisationer
- En relevant samfundsvidenskablig uddannelse på kandidatniveau.
Vi tilbyder
- Spændende og alsidige opgaver og stort selvstændigt ansvar
- Udviklingsmuligheder i en organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling
- Et godt arbejdsmiljø med ambitiøse og sjove kolleger, der værdsætter samarbejde og fællesskab
- Gode muligheder for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
DH som arbejdsplads
Du vil indgå som en del af afdelingen Politik og Analyse, der består af seks engagerede medarbejdere. Afdelingen er en del af DH's sekretariat med i alt 40 medarbejdere, der sammen arbejder for at gøre en forskel og skabe konkrete resultater for mennesker med handicap.
Som arbejdsplads værner vi om et velfungerende arbejdsmiljø og godt kollegaskab på tværs af organisationen, og vi ønsker at bidrage til en god balance mellem arbejds- og privatliv.
Vi arbejder i verdens mest tilgængelige kontorhus lige ved Høje Taastrup station.
Ansøgningsproces
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link senest den 2. juni. Vi afholder samtaler i uge 25 og 26. Kandidater, der går videre til 2. runde, vil bl.a. få en opgave. Forventet tiltrædelse 1. august 2025
Vi ønsker en arbejdsplads med plads til forskelle og mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge - uanset køn, alder, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Vil du vide mere?
Kontakt politisk chef Anne Sina på tlf. 51145885 eller asi@handicap.dk
Tip en ven