Ernæringsassistent

Sandfeldgården Publiceret 15. august 2025
Ansøgningsfrist: Løbende

Sandfeldgården

 

Plejecentret Sandfeldgården i Kibæk søger ernæringsassistent pr. 1. november 2025 eller efter aftale

 

Kan du lide at lave ernæringsrigtig mad fra bunden, og vil du gerne give vores beboere en god smagsoplevelse ved hvert måltid? Så er det måske dig, vi søger!

 

Det gode måltid er en af de vigtigste faktorer i et godt hverdagsliv. Derfor står vi sammen om at skabe de bedste rammer for det gode måltid. 

Som ernæringsassistent på Sandfeldgården bliver du en del af et team, der tilbereder og serverer ernæringsrigtig og velsmagende mad til beboerne.


Du kan være den rette for os hvis du:

  • Har den 4-årige ernæringsassistent uddannelse-.
  • Har styr på alle processer, forbundet med planlægning, tilberedning og anretning af måltider, mellemmåltider og bagværk med udgangspunkt i beboernes ønsker.
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Kan arbejde selvstændigt 
  • Har viden om gældende retningslinjer for et sundt og nærende måltid til ældre og svækkede
  • Har sans for detaljer og ser det som en vigtig opgave at skabe sunde, indbydende og velsmagende måltider til vores beboere.
  • Har viden om og lever op til de gældende retningslinjer for egenkontrol og hygiejne i køkkenet.
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Er teamplayer og vil bidrage til samarbejde med kollegaer, beboere, pårørende og frivillige
  • It kendskab på brugerniveau

 

Vi kan tilbyde:

  • Engagerede og fagligt bevidste kolleger, der gerne vil udfordres og lære nyt
  • Velfungerende plejecenter med et godt arbejdsmiljø, hvor alle tager ansvar
  • Udfordrende og spændende job i en organisation, hvor der er fokus på kvalitet, udvikling og samarbejde med udgangspunkt i vores værdier
  • Stor indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • Åben og respektfuld kommunikation på alle niveauer i organisationen
  • Velindrettet produktionskøkken
  • Indflydelse på din vagtplan. 
  • Arbejdstid 7- 14 med weekendvagt hver 3. uge

 

Du er meget velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Betina Thomsen tlf. 97191411 eller Forstander Jette Bang Jensen tlf. 20 73 14 11 for yderligere oplysninger eller aftale om besøg.

Ansøgninger behandles løbende,  Ansættelsessamtaler efter aftale.

Ansøgning sendes elektronisk til jba@diakon.dk

 

 

 

 

Tip en ven