Projektleder/teamleder

Viby J, Aarhus publiceret 18. september 2018 11:25:18

airteam søger en erfaren projektleder til vores afdeling i Aarhus.

airteam er en af Danmarks førende aktører inden for tekniske ventilationsløsninger og er en solid og velfunderet virksomhed i vækst.

Om stillingen

Du tilbydes en attraktiv stilling som projektleder/teamleder, hvor du vil få ansvaret for egne entrepriseprojekter og være sparringspartner for 2-3 projektledere. Du vil være med til at lede og udvikle afdelingen, hvor du har fokus på at motivere, styrke samarbejdet og kvaliteten i opgaveløsningen. Jobbet byder på alsidige og spændende udfordringer i:

  • Projektledelse, økonomi- og byggestyring på entrepriser
  • Projektering af tekniske ventilationsløsninger
  • Opsøgende salg og tilbudsberegning
  • Kvalitetssikring, tidsstyring, indkøb, forhandling med leverandører og opfølgning på fakturering
  • Kommunikation med entreprenører, rådgivere, brugere, leverandører og underentreprenører
  • Ansvarlig for oplæring af nye projektledere/byggeledere
  • Faglig sparringspartner for projektledere ift. indkøb mv.
  • Ansvarlig for IVA og økonomi for projekterne i afdelingen
  • Udvikling af afdelingen i samarbejde med afdelingsleder
  • Overblik over ressourcer samt styring og fordeling af opgaveporteføljen for projektledere
  • Deltagelse i ansættelsessamtaler og teamsammensætning
  • Der vil naturligvis være introduktionsforløb

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ingeniør, maskinmester, bygningskonstruktør, vvs-tekniker el.lign.
  • Har 3-5 års erfaring med projektstyring af ventilation.
  • Bruger dine købmandsmæssige egenskaber og din serviceorientering, når du kombinerer produkter og services efter kundernes ønsker og behov
  • Arbejder selvstændigt, er initiativrig og bevarer overblikket
  • Har flair for teknikentrepriser og et indgående kendskab til ventilation, CTS, køling og vvs
  • Brænder for jobbet og har lysten til selvstændigt at gennemføre projekter
  • Har stærke kommunikative evner, såvel skriftligt som mundtligt.
  • Har lyst og evne til at lede
  • Kan udvise handle- og beslutningskraft
  • Er helheds- og udviklingsorienteret
  • Har egen bil - kørsel efter statens takster

Vi tilbyder: 

I airteam får du høj personlig og faglig udvikling med afsæt i dine kompetencer.  Du har mulighed for at præge stillingen, og din hverdag i den retning du finder rigtigt. Samtidig er der mulighed for at udvikle sig både fagligt og ledelsesmæssigt.  

Du vil indgå i et team med en nærværende ledelse og erfarne kollegaer, som kan tilbyde faglig sparring.

Hos airteam er der fart over feltet og et dynamisk miljø med frihed under ansvar, fleksible arbejdstider og et godt humør på arbejdspladsen.

Du tilbydes gode løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med din erfaring og kompetencer.

Kontakt og Ansøgning: 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Hougaard på 40 23 16 81

Ansøgning, CV og referencer sendes via nedenstående link.

Vi holder løbende samtale med relevante kandidater. Tiltrædelse er hurtigst mulig. 

Tip en venSe andre stillinger hos airteam