Ansøg
TILBUDSBEREGNER TIL TOTALENTREPRISER INDEN FOR ERHVERV OG BOLIG
Vil du være med til at beregne totalentrepriser inden for erhverv og boliger? Så leder vi lige nu efter den helt rigtige profil til at varetage tilbudsbehandling af både hoved- og totalentrepriser.
Kan du genkende dig selv i følgende?
Den ideelle kandidat er uddannet bygningskonstruktør og har indgående erfaring med kalkulations- og tilbudsberegning i entreprenørbranchen. Du har tillige stor erfaring med bolig- og erhvervsbyggeri.
Du er er vant til at arbejde selvstændigt, overholder deadlines og du planlægger selv din dag. Du er struktureret og systematisk i din opgaveløsning og er samtidig en god teamplayer med en nysgerrig og videbegærlig attitude
Det er væsentligt, at du formår at spænde bredt i din tilgang til opgaveløsningen, da der arbejdes med opgaver fra simpelt skitseniveau til omfattende udbudsmaterialer.
Du behersker MS Office på minimum udvidet brugerniveau, og du har stor erfaring i Sigma.
Din dagligdag vil bestå af følgende opgaver:
- Tilbudsbehandling af hovedentrepriser og totalentrepriser mellem ca. 10 og + 150 mio.
- Udarbejdelse af udbudsgrundlag og tilbudslister for indhentning af priser hos underentreprenører
- Projektgranskning for så vidt angår de mest optimale byggeløsninger
- Sparring med øvrige salgs- og tilbudskolleger om tilbudsopgaven fra idé til kontraktindgåelse, herunder risikovurdering
- Mængdeudtag og opmåling i BlueBeam
- Udarbejdelse af kontraktgrundlag iht. Gråkjærs standarder
- Sikring af en grundig og fyldestgørende projektoverdragelse til projektafdelingen efter kontraktindgåelse
- Opstilling og formulering af krav til ERFA-indsamling
- Deltagelse i interne salgsmøder
Medarbejderne er vores vigtigste værdi og største ressource, og du vil blive en del af en flad organisation, der er karakteriseret ved åben dialog mellem ledelse og medarbejdere, og hvor den enkelte medarbejder har indflydelse på dagligdagen.
Hos Gråkjær støtter vi aktivt op om medarbejdernes trivsel og udvikling.
VI TILBYDER
- Et engageret og professionelt arbejdsmiljø med fokus på udvikling og samarbejde
- Konkurrencedygtig lønpakke med pension og sundhedsforsikring
- Mulighed for deltagelse i medarbejderaktieprogram
- Kulturelle aktiviteter og personaleforening
- Herlige kolleger
OM GRÅKJÆR
Der bliver sagt om os, at vi er usædvanligt ordentlige. Vi har styr på processerne og bygger på stærke og vestjyske værdier.
Gråkjærkoncernen har 50 års erfaring med byggeri i mange segmenter og har opbygget et gennemprøvet koncept, som kombinerer avanceret teknologi, økonomisk forståelse og solid projektledelse.
Dyder som troværdighed, ordholdenhed, udvikling og orden i tingene, er således fundamentale pejlemærker i Gråkjærs daglige arbejde. Siden virksomhedens opstart er det blevet til mere end 4.000 byggeprojekter i ind- og udland, og i dag opføres nøglefærdige totalentrepriser indenfor områderne erhverv, boliger og landbrug. Virksomheden har ca. 120 medarbejdere og har hovedkontor i Holstebro.
Læs mere om vores værdier https://graakjaer.dk/karriere
YDERLIGERERE INFORMATION
Rekrutteringsprocessen håndteres af LEMO Recruitment ApS.
Henvendelser vedrørende stillingen rettes LEMO Recruitment, Helle Heiselberg på tlf. + 45 5154 0776 eller mail: hh@lemo-recruitment.dk
AnsøgTip en venAndre stillinger