Brænder du for
kvalitet og fødevaresikkerhed, trives du med tæt kontakt til driften, og
motiveres du af at omsætte krav og standarder til praktiske løsninger? Som
Quality Assurance Specialist hos KMC får du en central rolle i at sikre et højt
og stabilt niveau for kvalitet, fødevaresikkerhed og fodersikkerhed samt
robuste egenkontrol- og certificeringssystemer på et af KMC’s produktionssites
i Brande.
Hos KMC bliver du del af en unik international virksomhed
med et innovativt og uformelt miljø, som har fokus på bæredygtighed. Du får
muligheden for at være en del af en spændende udvikling, som tager afsæt i en
ambitiøs vækststrategi. I mere end 90 år har vi dyrket, udviklet og produceret
kartoffelbaserede ingredienser til den globale fødevareindustri - og vi
opererer i mere end 90 lande over hele verden.
Du bliver en del af Quality Assurance, hvor samarbejde,
faglighed og et stærkt fokus på fødevaresikkerhed er centrale nøgleord. I
QA-teamet får du 8 kollegaer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med både
produktion, logistik, laboratorier og øvrige kvalitetsfunktioner. Du får en
hverdag, hvor både synlighed i driften, struktur og kvalitet i dokumentationen
er afgørende for vores samlede resultater.
Dine arbejdsopgaver
I rollen er du med til at sikre, at kvalitet,
fødevaresikkerhed og fodersikkerhed er integreret og efterlevet i hverdagen på vores
produktions site. Du får ansvar for implementering og vedligeholdelse af
egenkontrol-, HACCP-, FSSC 22000- og GMP+-systemer, og du er en central
drivkraft i arbejdet med risikovurderinger, audits og håndtering af afvigelser
og reklamationer.
Jobbet indebærer blandt andet:
- Sikring af, at site-specifikke risikovurderinger
afspejler de faktiske processer og forhold.
- Koordinering af relevant kontakt til danske
fødevare- og fodermyndigheder.
- Planlægning og gennemførelse af QA-træning af
ledere og medarbejdere i kvalitet, hygiejne, HACCP og fødevaresikkerhed.
- Understøttelse af forberedelse, gennemførelse og
opfølgning på kunde-, myndigheds- og certificeringsaudits.
- Gennemførelse af hygiejneaudits,
bygningsgennemgange, interne audits og andre relevante QA-inspektioner.
- Opdatering af procedurer, instruktioner,
egenkontrolprogrammer og HACCP-dokumentation i D4.
- Bidrag til vurdering af ændringer i processer,
projekter, råvarer, udstyr, bygninger og arbejdsgange med fokus på kvalitet,
fødevaresikkerhed og fodersikkerhed.
- Deltagelse i qERFA og andre relevante fora samt
generelle QA-opgaver.
Din baggrund og kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant fødevarefaglig
baggrund og trives med en rolle, hvor du kombinerer faglig dybde med tæt dialog
med driften og tydelig formidling.
Herudover kigger vi efter en ny kollega, som
- har en relevant fødevareuddannelse - fx som
tekniker, bachelor eller på kandidatniveau.
- har erfaring og stærke kompetencer inden for
kvalitets- og fødevaresikkerhedssystemer, risikovurderinger,
HACCP-dokumentation, daglig drift og gennemførelse af audits.
- kan undersøge afvigelser og reklamationer og
bidrage til årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger.
- er en tydelig og tryg formidler på dansk og
engelsk - både skriftligt og mundtligt.
- arbejder struktureret, detaljeorienteret og
konsekvent - og trives med at være synlig i driften og i tæt dialog med
produktion og logistik.
Det er vigtigt for os, at du står sikkert i din rolle, er
nysgerrig og løsningsorienteret og kan omsætte regler og standarder til
praktiske og realistiske løsninger i hverdagen og at "KMC - et godt sted at
være" afspejles i din tilgang.
KMC - Et godt sted at være
I KMC mener vi, at god kultur øger
positiv indflydelse på vores forretning. Vi værdsætter både menneskelige og
faglige kompetencer.
Et godt sted at være er et sted,
hvor vi er engagerede, tager ansvar og yder vores bedste. Et sted, hvor vi ser
forandringer som udviklingsmuligheder og tager initiativ til forbedringer, når
det styrker forretningen. En kultur, hvor vi vægter samarbejde og behandler
hinanden ordentligt og med gensidig respekt.
"KMC - et godt sted at være", fordi
vi sammen skaber en kultur med fokus på Engagement,
Udvikling, Samarbejde og Ordentlighed.
Vi tilbyder dig
Du får en rolle med tydeligt QA-ansvar og tæt samarbejde med
både produktion, logistik og kvalitetsorganisationen. Her får du mulighed for
at bruge din fødevarefaglige og kvalitetsmæssige kompetence i en international
virksomhed og samtidig bidrage til udvikling den daglige praksis på
produktionssitet.
Hos KMC får du et job i en dynamisk
virksomhed med et frit og ligeværdigt miljø, hvor der er let adgang til
ledelsen. Du får engagerede kolleger og bliver en del af en arbejdsplads, hvor
vi samarbejder på tværs af afdelinger. Jobbet rummer store frihedsgrader og
mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder naturligvis fleksible
og konkurrencedygtige arbejdsvilkår. Jobbet er fuldtid. Hjemmearbejde en
mulighed, når det giver mening for opgaver og driften.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior
Quality Manager Marianne Dam på telefon +45 4064 8880.
Ansøgning
KLIK på knappen herunder og send os
dit motiverede cv hurtigst muligt. Skriv gerne, hvor du har set vores
stillingsopslag.
Vi forventer at holde samtaler den 12. oktober 2026 og eventuel anden samtale den 19. oktober 2026.
I forbindelse med en eventuel anden
samtale kortlægger vi din person- og kognitive profil med PeopleTools
værktøjer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger