Studentermedhjælper - Marketing

Søborg, British Car Import A/S

Brænder du for marketing, sociale medier, events og godt content?

Hos British Car Import søger vi en engageret Studentermedhjælper i Marketing, som vil være med til at styrke vores marketingindsats og sikre, at vores brands, produkter og aktiviteter bliver kommunikeret kreativt og professionelt.

Du bliver en vigtig del af marketingafdelingen og kommer til at arbejde tæt sammen med Marketing & PR Manager. Du får en alsidig rolle med både selvstændigt ansvar og mulighed for at være med på spændende kunde-, presse- og lanceringsevents.  

Samtidig får du en central rolle i arbejdet med vores sociale medier og content, hvor du bliver med til at udvikle, producere og optimere indhold for British MotorGroup.  Stillingen er på 20 timer om ugen.


Dine arbejdsopgaver

Som Studentermedhjælper i Marketing bliver du blandt andet ansvarlig for:

  • I tæt samarbejde med Marketing & PR Manager udvikle, planlægge og gennemføre kunde-, presse- og lanceringsevents, herunder koordinering med venues, leverandører, deltagere og materialer.
  • Have det daglige ansvar for British MotorGroups profiler på sociale medier, herunder contentplanlægning, produktion, publicering og løbende optimering af indhold.
  • Producere tekst, billeder og korte videoer til sociale medier samt tilpasse eksisterende materiale fra vores bilmærker til danske kanaler.
  • Følge udviklingen på sociale medier og bidrage med idéer til nye formater, relevante historier og aktuelle tendenser, der passer til British MotorGroup.
  • Følge op på resultaterne af vores indhold og aktiviteter samt assistere med marketing- og PR-opgaver som kampagnekoordinering, nyhedsbreve, hjemmesider og pressemateriale.
  • Bidrage til at strukturere og vedligeholde vores billed-, video- og kampagnemateriale samt løse løbende administrative og praktiske opgaver i marketingafdelingen.

 

Hvem er du?

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis marketing, kommunikation, digital marketing eller lignende.

Det vigtigste er dog, at du:

  • er kreativ og har interesse for marketing, sociale medier og content
  • arbejder struktureret og systematisk
  • har sans for detaljer og kvalitet
  • motiveres af at skabe overblik og få ting til at ske
  • tager ansvar og følger op på dine opgaver
  • trives med både kreative, administrative og praktiske opgaver
  • har gode IT-kompetencer og let ved at sætte dig ind i nye systemer
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • kan arbejde selvstændigt, men også trives med samarbejde på tværs af organisationen

Erfaring med sociale medier, contentproduktion, foto/video eller relevante marketingværktøjer er en fordel, men ikke et krav.


Vi tilbyder

  • En spændende studentermedhjælperstilling inden for marketing og PR
  • En central funktion i vores marketingafdeling
  • Mulighed for at arbejde med stærke bilmærker og eksklusive kunde- og presseevents
  • Tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
  • Mulighed for ansvar og praktisk erfaring inden for marketing
  • En hverdag med stor variation og mulighed for at gøre en forskel


Organisatorisk placering

Stillingen refererer til Marketing & PR Manager og arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen samt eksterne samarbejdspartnere og vores bilmærker.

Du bliver en vigtig del af marketingafdelingen og får mulighed for at få indblik i og bidrage til mange forskellige områder inden for marketing, PR, sociale medier, content og events.

Som medarbejder hos British Car Import vil du desuden blive del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i autobranchen. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag.

Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.


Er du interesseret?

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Marketing & PR Manager Mikkel Lund Nilsen på +45  60239340

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en ven

Publiceret21. september 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktMarketing & PR Manager Mikkel Lund Nilsen+45 60239340

Arbejdsstedets adresseDynamovej 12A, 2860 Søborg, DanmarkÅbn i Google Maps