Brænder du for marketing,
sociale medier, events og godt content?
Hos British Car Import søger vi en
engageret Studentermedhjælper i Marketing, som vil være med til at styrke vores
marketingindsats og sikre, at vores brands, produkter og aktiviteter bliver
kommunikeret kreativt og professionelt.
Du bliver en vigtig del af
marketingafdelingen og kommer til at arbejde tæt sammen med Marketing & PR
Manager. Du får en alsidig rolle med både selvstændigt ansvar og mulighed for
at være med på spændende kunde-, presse- og lanceringsevents.
Samtidig får du en central rolle i
arbejdet med vores sociale medier og content, hvor du bliver med til at
udvikle, producere og optimere indhold for British MotorGroup.
Stillingen er på 20 timer om ugen.
Dine arbejdsopgaver
Som Studentermedhjælper i Marketing
bliver du blandt andet ansvarlig for:
- I tæt samarbejde med Marketing & PR Manager
udvikle, planlægge og gennemføre kunde-, presse- og lanceringsevents, herunder
koordinering med venues, leverandører, deltagere og materialer.
- Have det daglige ansvar for British MotorGroups
profiler på sociale medier, herunder contentplanlægning, produktion,
publicering og løbende optimering af indhold.
- Producere tekst, billeder og korte videoer til
sociale medier samt tilpasse eksisterende materiale fra vores bilmærker til
danske kanaler.
- Følge udviklingen på sociale medier og bidrage
med idéer til nye formater, relevante historier og aktuelle tendenser, der
passer til British MotorGroup.
- Følge op på resultaterne af vores indhold og
aktiviteter samt assistere med marketing- og PR-opgaver som
kampagnekoordinering, nyhedsbreve, hjemmesider og pressemateriale.
- Bidrage til at strukturere og vedligeholde vores
billed-, video- og kampagnemateriale samt løse løbende administrative og
praktiske opgaver i marketingafdelingen.
Hvem er du?
Du er i gang med en relevant
videregående uddannelse inden for eksempelvis marketing, kommunikation, digital
marketing eller lignende.
Det vigtigste er dog, at du:
- er kreativ og har interesse for marketing,
sociale medier og content
- arbejder struktureret og systematisk
- har sans for detaljer og kvalitet
- motiveres af at skabe overblik og få ting til at
ske
- tager ansvar og følger op på dine opgaver
- trives med både kreative, administrative og
praktiske opgaver
- har gode IT-kompetencer og let ved at sætte dig
ind i nye systemer
- har gode skriftlige og mundtlige
kommunikationsevner
- kan arbejde selvstændigt, men også trives med
samarbejde på tværs af organisationen
Erfaring med sociale medier,
contentproduktion, foto/video eller relevante marketingværktøjer er en fordel,
men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En spændende studentermedhjælperstilling inden
for marketing og PR
- En central funktion i vores marketingafdeling
- Mulighed for at arbejde med stærke bilmærker og
eksklusive kunde- og presseevents
- Tæt samarbejde med dygtige og engagerede
kollegaer
- Mulighed for ansvar og praktisk erfaring inden
for marketing
- En hverdag med stor variation og mulighed for at
gøre en forskel
Organisatorisk placering
Stillingen refererer til Marketing
& PR Manager og arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen
samt eksterne samarbejdspartnere og vores bilmærker.
Du bliver en vigtig del af
marketingafdelingen og får mulighed for at få indblik i og bidrage til mange
forskellige områder inden for marketing, PR, sociale medier, content og events.
Som medarbejder hos British Car
Import vil du desuden blive del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende
figur i autobranchen. Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og
passion er i live lokalt og udleves hver dag.
Dette kommer blandt andet til
udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores
medarbejdere er drivkraften for vores succes.
Er du interesseret?
Vi vurderer og behandler indkomne
ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes
gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål til ovenstående,
er du meget velkommen til at kontakte Marketing & PR Manager Mikkel Lund
Nilsen på +45
60239340
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en ven