Kundeservicemedarbejder

City Container A/S 

Kickstart din kundeservicekarriere hos City Container

Vil du udvikle dig inden for kundeservice og søger du et fast job, hvor du kan opbygge stærke kompetencer, tage ansvar og blive en nøglespiller i kunderejsen?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores Front office team.

Vi søger dig, der vil mere end bare et almindeligt kundeservicejob. Du vil udvikle dig, tage ansvar og være en central del af et ungt team, hvor tempo, kundekontakt og godt samarbejde fylder hverdagen.

Front office teamet er en del af Customer Experience, som også består af et Back office team. Det er Customer Experience teamets samlede ansvar at supportere og servicere kunden i hele kunderejsen fra ordreindtag til levering og fakturering.

Vi leder efter dig, der:

· Trives med telefonisk kundekontakt (ca. 80% af tiden) og får energi af at hjælpe andre

· Ønsker at udvikle dig inden for service, dialog, drift og kundehåndtering

· Er nysgerrig, engageret og hurtig til at lære nyt

· Tager ansvar og følger opgaver til dørs

· Arbejder struktureret, også når der er mange telefoner

Erfaring er ikke et krav, det vigtigste er, at du vil noget med kundeservice og elsker at tale i telefon og levere hurtig og effektiv kundeservice med et smil på læben. Du skal elske at arbejde i et hektisk miljø, hvor du bevarer overblikket selvom telenonen ringer, og du har henvendelser fra kunder og kollegaer, som du skal følge op på.

 

Dine opgaver

Du bliver frontlinjen i City Container og spiller en central rolle i kunderejsen. Opgaverne omfatter bl.a.:

· Telefonisk kundeservice (høj volume, højt tempo)

· Mailhåndtering

· Registrering af ordrer i GTC

· Opfølgning og afvigelseshåndtering - du slipper ikke en sag, før kunden er i mål

· Rådgivning om affaldshåndtering og løsningstyper

· Bestillinger, koordinering og dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere

Du bliver en vigtig bindeledsrådgiver mellem kunder, drift og salg.

 

Hvad kan du forvente hos os?

· Et godt job med mulighed for udvikling

· Oplæring i systemer, opgaver og faglighed

· Et ungt team med stærk kultur og højt humør

· En hverdag, hvor du udvikler dig og hvor vi har hinandens ryg

Dette er ikke kun et job, det er et sted, hvor du kan opbygge en professionel profil inden for kundeservice.

 

Klar til næste skridt?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi finder det rette match.

 

Om City Container A/S

City Container A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for affaldshåndtering og transport. Med over 35 års erfaring leverer vi smarte og miljøvenlige løsninger til både private, virksomheder og kommuner. Vores team på 200 dedikerede medarbejdere og vores moderne vognpark på 180 biler sikrer, at vi altid sætter kunden i centrum og leverer den bedste service. Vi er kendt for vores høje serviceniveau og bestræber os på at give den bedste og mest professionelle hjælp og rådgivning.

City Container A/S er en del af Reconor Group A/S, som er en af Danmarks førende miljøservicekoncerner. Gruppen er en moderne logistik- og ressourceløsningsudbyder med det formål at reducere affaldsproduktionen gennem forebyggelse, reduktion og genbrug af materialer. Vi arbejder også på at mindske brugen af naturressourcer ved at anvende principperne for cirkulær økonomi, som understøtter FN’s verdensmål. Reconor Group er ejet af Basalt Infrastructure Partners, har over 600 ansatte og en årlig omsætning på ca. DKK 1,2 mia.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret26. november 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktCaroline Edeltoft, Team Lead7023 7676

Arbejdsstedets adresseFarum Gydevej 62, 3520 Farum, DanmarkÅbn i Google Maps