Kreditkonsulent

Hovedkontor, Nordfyns Bank

Vi søger endnu en kollega til vores centrale kreditafdeling i Dannebrogsgade i Odense. Jobbet appellerer til dig, der har en løsningsorienteret tilgang til tingene, og befinder sig godt i krydsfeltet mellem kreditpolitikker, forretningsgange og den forretningsmæssige del.
 

Dine primære opgaver vil være:

  • At bevilge de kreditsager, der ikke kan bevilges i vores filialer og erhvervscentre
  • At supportere og være sparringspartner for vores filialer og erhvervscentre
  • At medvirke til en løbende udvikling og optimering af afdelingens arbejde 

Derudover vil du indgå i kreditafdelingens øvrige arbejdsopgaver. 

Du bliver en del af et team på 5 personer, som beskæftiger sig med behandling af erhvervssager og større privatengagementer. Du refererer direkte til kreditchefen eller souschefen. 
 

Dine kvalifikationer

Du har erfaring med håndtering af erhvervskunder. Erfaringen kan du have erhvervet enten som erhvervsrådgiver eller kreditspecialist. Ud over at have styr på den kreditmæssige værktøjskasse har du også en god forretningsmæssig forståelse, der bidrager til, at tingene løses konstruktivt og i en positiv dialog.

Du har stærke kommunikative kompetencer, der gør dig i stand til at kommunikere med dine kollager i øjenhøjde og ikke mindst i en tillidsvækkende atmosfære. 
 

Om os 

Nordfyns Bank er en dynamisk og udviklingsorienteret bank, og vi har alle de produkter og services, som vores kunder forventer af os. Vi trives som et rigtig godt alternativ til storbankerne. Vi lægger vægt på engagement, nærvær og kompetence i den måde, vi agerer på. Vi er bevidste om vores begrænsninger men i langt højere grad om vores muligheder.
 

Du kan forvente

Et spændende job som du selv kan være med til at forme. Du bliver en del af en sund virksomhed med fokus på gode arbejdsforhold. Uddannelse og kompetenceudvikling er vigtigt for vores fælles udvikling, og du vil have adgang til de nødvendige værktøjer, der sikrer dig succes i jobbet.

Dit arbejdssted er på vores hovedkontor på Dannebrogsgade i Odense, beliggende som nabo til Odense Banegård Center. Hjemmearbejde er en fleksibel mulighed i særlige situationer, men vi lægger stor vægt på at fastholde et fagligt og socialt arbejdsmiljø på alle vores lokationer.

Lønpakken indeholder dels attraktive løn- og pensionsvilkår, 6 ferieuge samt 5 omsorgsdage og mulighed for flextid. Vi har en aktiv personaleforening, ligesom banken arrangerer flere sociale arrangementer løbende. 
 

Ansøgning m.v.

Ansøgning og CV uploades via linket her på siden. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kreditchef Søren Sinnerup på tlf. 21 64 45 60. 
På grund af ferie må der forventes lidt længere svartider i juli måned. Samtaler afholdes løbende fra august.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret4. juli 2024

AnsøgningsfristLøbende

KontaktSøren Sinnerupssi@nordfynsbank.dk21644560

Arbejdsstedets adresseDannebrogsgade 1, 5000 Odense C, DanmarkÅbn i Google Maps