Ser du værdien i genbrugsmaterialer og trives du i en hverdag, hvor der stor variation i opgaverne? Motiveres du af at skabe orden, sikre flow og give kunderne en god oplevelse? Så kan du være den næste lagerekspedient i Kingos genbrugsafdeling i Thorning.
Om jobbet
Du bliver en del af et lille team, hvor en stor del af dit arbejde handler om Kingo Auktioner. Du skal være med til at registrere, beskrive, fotografere og klargøre materialer til auktion - både på lageret og ude i marken. Det kan fx være ude på projekter, hvor materialer skal udtages, registreres og dokumenteres, så de efterfølgende kan sælges videre.
Du kommer derfor til at arbejde praktisk med materialer, men også struktureret med registrering, dokumentation og overblik. Webshop-opgaver kan forekomme, men auktionerne bliver din primære opgave.
Det er en funktionærstilling på 37 timer med en arbejdstid der ligger mellem kl. 8.00-16.00, mandag til fredag.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Kingo Auktioner og registrering
- Registrering, beskrivelse og katalogisering af materialer til auktion
- Fotografering og dokumentation af materialer
- Oprettelse i auktions- og registreringssystemer
- Klargøring og strukturering af auktionspartier
- Opgaver ude af huset i forbindelse med udtagning, registrering og dokumentation
- Lager og kundekontakt
- Modtagelse af varer og aflæsning
- Pluk, pak og booking af forsendelser
- Ekspedition af kunder i butik, på mail og telefon
- Klargøring, afhentning og demontering af genbrugsvarer
- Deltagelse i praktiske opgaver (fx tagplader, gulve)
Det er et job, hvor du ofte skifter mellem opgaver, fra billeder og registrering til kunder i butikken, og derefter tilbage til det, du var i gang med.
Vi forestiller os. at du
- Har kørekort og gerne truckcertifikat
- Har kendskab til byggematerialer eller er nysgerrig efter at lære det
- Har flair for IT og er tryg ved at lære nye systemer
- Har kommerciel forståelse og købmandskab og sikrer både gode handler og en serviceminded kundedialog
- Kan bevare overblik i en hverdag med mange praktiske opgaver
- Tager ansvar, arbejder selvstændigt og trives i et lille team
Det tilbyder vi dig
- En afvekslende stilling, hvor ikke to dage er ens
- En virksomhed med flad struktur, hvor tillid og ansvar er centrale værdier
- Grundig oplæring i både lagerprocedurer og webshopprocesser
- Et team med stærkt sammenhold og hjælpsomme kolleger
- En hverdag, hvor dit arbejde bidrager direkte til mere genbrug og en grønnere fremtid
Sådan søger du
Send ansøgning, CV via "Søg dette job"-knappen. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Rekrutteringskonsulent, Anne Christine Centio Almvig på 2516 9364 eller sende en mail på acca@kingo.biz.
Om Kingo
Kingo er Danmarks førende miljøbevidste nedrivningsvirksomhed med over 70 års erfaring. Med hovedsæde i Silkeborg og afdelinger over hele landet løser vi opgaver fra mindre renoveringer til store totalnedbrydninger, inklusive vindmøller, skrot- og demonteringsopgaver. Vi har et stærkt team af specialister, der er klar til at støtte vores entrepriser. Kingo er synonym med miljøvenlig nedrivning, der skaber plads til nyt byggeri og en grønnere fremtid. Vi bidrager aktivt til branchens udvikling og er ISO-certificeret med fokus på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø. Som førende inden for genbrug og genanvendelse af byggematerialer arbejder vi konstant for at reducere ressourcespild gennem øget genbrug af materialer i deres oprindelige form.
Du kan læse mere om Kingo på https://kingo.biz/
Tip en venAndre stillinger