Entrepriseleder til Fyn - tag lederskab og skab grøn forandring

Fyn, Kingo Karlsen A/SPubliceret 1. oktober 2025
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vil du stå i spidsen for projekter, der rydder op med omtanke og baner vejen for fremtidens byggeri? Har du stærkt overblik, blik for økonomi og lyst til at sætte retning på komplekse projekter? Motiveres du af frihed under ansvar og ser du værdien i at nedrive med omtanke for både mennesker og miljø? Så er det dig, vi leder efter som vores næste entrepriseleder på Fyn.

Hos Kingo bliver du en central del af noget, der rækker langt ud over klassisk nedrivning. Vi arbejder med miljøsanering og cirkulær nedrivning, hvor opgaven ikke blot handler om at fjerne, men om at gøre det ordentligt, dokumenteret og med så høj genanvendelse som muligt. Du kommer til at spille en central rolle i vores grønne transformation af byggebranchen.

Om jobbet

Som entrepriseleder får du ansvaret for planlægning, styring og aflevering af entrepriser inden for miljøsanering, nedrivning og renovering. Du leder projekterne i tæt samarbejde med kolleger og underentreprenører og får stor frihed til at træffe beslutninger med solid støtte fra vores specialister.

Du kommer til at:

  • Planlægge, styre og følge op på egne projekter fra start til slut
  • Gennemgå udbudsmateriale og kontrakter og sikre, at kvaliteten af vores ydelser er i orden
  • Identificere nye muligheder, sælge vores ydelser og skabe stærke relationer til kunder
  • Tage lederskab, igangsætte og koordinere opgaver, også når tingene ændrer sig undervejs
  • Samarbejde og kommunikere med kunder, bygherrer og offentlige instanser
  • Dokumentere, følge op på økonomi og finde måder at optimere processer på

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant uddannelse som bygningskonstruktør, byggekoordinator eller anden relevant erhvervserfaring.
  • Forstår vigtigheden af at etablere og sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø uden skader og ulykker
  • Er selvstændig, tager initiativ og kan i perioder arbejde alene på kontoret
  • Har økonomisk indsigt og er interesseret i at arbejde med tilbud og kalkulation
  • Trives med at stå i front - både over for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere
  • Har flair for både teknik og administration, herunder IT og dokumentation
  • Er nysgerrig, opsøgende og detaljeorienteret
  • Er praktisk orienteret med en "nede på jorden" tilgang
  • Kendskab til miljøsanering eller nedrivning er en fordel, men ikke et krav

Det tilbyder vi dig:

  • Grundig oplæring og tæt sparring, så du hurtigt bliver selvkørende
  • Stor frihed under ansvar og korte beslutningsveje
  • Mulighed for faglig udvikling og specialisering
  • Et job hvor du gør en reel forskel for miljø og bæredygtighed
  • Et stærkt og uformelt fællesskab med kolleger, der bakker hinanden op
  • Et sikkert arbejdsmiljø og en virksomhed, der tager grøn omstilling alvorligt

Sådan søger du

Så send din ansøgning og dit CV via "Søg dette job"-knappen. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Projektchef, Morten Lind Jensen på 2516 9182 eller sende en mail på mlj@kingo.biz.

Om Kingo

Kingo er Danmarks førende miljøbevidste nedrivningsvirksomhed med over 65 års erfaring. Med hovedsæde i Silkeborg og afdelinger over hele landet løser vi opgaver fra mindre renoveringer til store totalnedbrydninger, inklusive vindmøller, skrot- og demonteringsopgaver. Vi har et stærkt team af specialister, der er klar til at støtte vores entrepriser. Kingo er synonym med miljøvenlig nedrivning, der skaber plads til nyt byggeri og en grønnere fremtid. Vi bidrager aktivt til branchens udvikling og er ISO-certificeret med fokus på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø. Som førende inden for genbrug og genanvendelse af byggematerialer arbejder vi konstant for at reducere ressourcespild gennem øget genbrug af materialer i deres oprindelige form.

Du kan læse mere om Kingo på https://kingo.biz/

 

Tip en venAndre stillinger