Vil du være med til at gøre Danmark grønnere, og tage
ansvar for affaldssorteringen på ARGOs genbrugspladser - så vil vi rigtig gerne
have dig med på holdet!
ARGO er et affaldsselskab, der behandler affald for borgere
og virksomheder i 16 sjællandske kommuner. Den primære opgave er at sikre, at
affald omdannes til ressourcer. ARGO prioriterer genbrug før genanvendelse før
energiudnyttelse før deponering. Det vil sige, at mest muligt affald skal
genbruges og genanvendes, og den arbejdsopgave løftes blandt andet af ARGOs
mange servicemedarbejdere fordelt på 14 genbrugspladser. Servicemedarbejderne
rådgiver og vejleder borgere og erhvervsdrivende i forhold til
affaldssorteringen på genbrugspladsen.
Frisk luft, kundekontakt og gode kollegaer
ARGO tilbyder masser af frisk luft, idet du størstedelen af
din arbejdstid vil være udendørs. Derudover så vil du bruge rigtig meget tid på
at tale med besøgende på pladsen, og udbrede fornuften i at sortere affaldet af
hensyn til genanvendelse og direkte genbrug. Sidst men ikke mindst, så vil du
komme til at arbejde tæt med dine kollegaer, som gerne hjælper, og giver en
hånd med når det behøves. Blandt kollegaerne er der en frisk uhøjtidelig tone
med hang til humor og højt til loftet.
Primære opgaver
- Vejledning
og servicering af borgere og erhvervskunder
- Renholdelse
af pladsen
- Sikre
en god kommunikation med borgere og erhvervskunder
- Afløsning
på de øvrige genbrugspladser
- Arbejde
med store og små maskiner
Kvalifikationer
- Erfaring
med kundebetjening
- Du
kan lide at arbejde i teams
- IT
på brugerniveau
- Kørekort
kategori B
- Gerne
erfaring i at køre store maskiner samt truckcertifikat
- Du
kan se dig selv i ARGOs værdier
Du tager ansvar for at opgaver bliver løst, både i
dagligdagen og på den lange bane. Dagligt vil du være i kontakt med besøgende
på pladsen, så det er meget vigtigt, at du har lyst til og evner, at kunne
kommunikere med mange, og forskellige mennesker på en god, konstruktiv og
professionel måde.
Arbejdstid og arbejdssted
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge og fordelt på
ugens syv dage, alle årets uger efter en vagtplan, hvor weekend arbejde er en
naturlig del af arbejdstiden. Primære arbejdssted vil være Roskilde
genbrugsplads, men du vil også komme rundt på andre genbrugspladser efter
behov.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår jf. overenskomst indgået mellem 3F
og KL med udgangspunkt i grundløn 21 samt ulempetillæg jf. lokalaftale.
Tiltrædelse
Snarest mulig.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til, i
hverdagene mellem kl. 9-15, at kontakte sektionsleder Kim Larsen på tlf.:
24454614.
Du søger stillingen via knappen "Ansøg".
Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt, og at du
dermed kommer i betragtning til stillingen.
Din ansøgning skal være modtaget senest den 1. november 2026
og samtaler forventes afholdt mandag den 9. november 2026.
ARGO er et affalds- og energiselskab, der behandler
affald for borgere og virksomheder i 16 sjællandske kommuner. Vi arbejder efter
prioriteringen: Genbrug før genanvendelse før energiudnyttelse før deponering.
Mest muligt affald skal genbruges og genanvendes og energiudnyttelsen skal ske
miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og
fjernvarme. Vi er ca. 215 medarbejdere fordelt på forretningsområderne,
genbrugspladser, genbrugsbutikker, kraftvarmeværk, omlastning, deponi og
administration. ARGO er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne
ISO 14.001 og ISO 45.001. I ARGO prioriterer vi arbejdsmiljøet højt, og har
derfor et både trygt og udviklende arbejdsmiljø. Vi ønsker, at fremme
diversitet i medarbejdersammensætningen på alle niveauer og opfordrer alle
uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Tip en venAndre stillinger