Teknisk sælger på Sjælland

Carl Ras Sikring, Carl Ras A/S

Teknisk Sælger - Adgangskontrol & Automatik

Vil du være med til at udvikle markedet for adgangskontrol og dørautomatik på Sjælland?

Hos Carl Ras Sikring, oplever vi stor vækst inden for adgangskontrol, dørautomatik og intelligente sikringsløsninger. Derfor søger vi en relations skabende sælger, der kan være med til at styrke vores position på Sjælland.

Du bliver vores ansigt udadtil over for låsesmede, el-installatører og sikringsvirksomheder, hvor dit fokus bliver at skabe nye forretninger, udvikle eksisterende kunder og positionere vores løsninger som nogle af branchens foretrukne valg.

En hverdag med høj grad af frihed og medbestemmelse…

… så du kan fokusere på at sikre de bedste løsninger for dine kunder gennem professionel rådgivning og nærvær, så du bliver deres foretrukne sparringspartner, hvor Carl Ras er det oplagte valg.

Carl Ras Sikring er en del af en stærk og professionel organisation, hvor vi arbejder sammen om at skabe vækst og udvikling. Dine daglig dags kontakt punkter vil blive i projektafdelingen, KAM og salgsbackup med nogle af Danmarks dygtigste specialister, som gør din hverdag lettere. De giver dig frihed til at rådgive kunderne og få aftalen i hus.

Stillingen refererer til Salgschef Gert Franck Jacobsen - LinkedIn profil

Som Teknisk Sælger

… bliver du ansvarlig for at udvikle salget af adgangskontrol, dørautomatik og relaterede sikringsløsninger på Sjælland.

Du kommer primært til at arbejde med:

  • Opsøgende salg til låsesmede, el-installatører og sikringsspecialister
  • Udbygning af eksisterende kunderelationer
  • Rådgivning omkring adgangskontrol, dørautomatik og integrerede løsninger
  • Gennemførelse af produktpræsentationer og kundemøder
  • Projektbearbejdning fra idé til ordre i tæt samarbejde med vores projektafdeling
  • Samarbejde med leverandører, kollegaer og tekniske specialister
  • Budgetansvar og pipeline-styring

Vores forventninger til dig

Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen, og erfaring fra Sikringsbranchen, Låse- og beslagbranchen, El-branchen, Adgangskontrol eller Automatik eller bygningsautomation er en klar fordel.


Du er en dygtig sælger med teknisk forståelse og lyst til at skabe resultater.

Vi forstiller os også, at du:

  • Har erfaring med B2B-salg
  • Er god til at skabe og vedligeholde relationer
  • Arbejder struktureret og målrettet
  • Er en stærk kommunikator
  • Kan omsætte tekniske løsninger til forretningsmæssig værdi for kunden
  • Har erfaring med CRM-systemer og salgsstyring

Vi tilbyder dig

En spændende hverdag med stor frihed, hvor du får ansvar for dit eget distrikt på Sjælland.

  • Fast løn efter kvalifikationer, bonusordning, pensionsordning, sundhedssikring, firmabil, mobiltelefon, computer og gode personaleaftaler.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø og attraktive arbejdstider med fri i weekender.
  • Gode kolleger, der hjælper hinanden og prioriterer en fri og uformel tone
  •  Sociale arrangementer i afdelingen og på tværs af organisationen

99 % mener, Carl Ras er et rigtig godt sted at arbejde

Vi arbejder målrettet på at være branchens bedste arbejdsplads, hvor nærværende og dygtig ledelse er en af de helt afgørende nøgler til vores succes. Vi arbejder efter en tillidsbaseret kultur, hvor alle får frihed under ansvar og mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.

Lyder ovenstående som det rigtige for dig?

Så send os dit CV og et par ord om dig selv via "Ansøg" i toppen eller bunden af annoncen. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgschef, Gert Franck Jacobsen på tlf.: 2835 9672.
Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: Ansøgningsfristen er den 20. september 2026 og stillingen er med tiltrædelse primo november.

Carl Ras ser mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet bl.a. som del af Dansk Erhvervs diversitetspagt. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 ________________________________________________________________________________________________________________________

 

Carl Ras gruppen er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.

Hos os bliver du en del af en stærk kultur med knap 450 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, udviklende og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen.

Vil du vide mere om Carl Ras som arbejdsplads? Så læs mere her på vores karriereside.

Vi har derudover samlet en masse gode eksempler på, hvordan vi sammen arbejder med vores kultur i Carl Ras, og hvordan medarbejderne oplever den. Alt det kan du læse meget mere om i vores årlige kulturprofil, som du finder her.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret24. august 2026

Ansøgningsfrist20. september 2026

KontaktGert Franck Jacobsen28359672

Arbejdsstedets adresseIkke oplyst