Frivilligt
Drenge- og Pige-Forbund, FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra
gennem leg, tro, relationer og samfundsengagement. Hver uge skaber tusindvis af
frivillige voksne meningsfulde fællesskaber for børn og unge i FDFs 350 lokale foreninger.
For at understøtte og udvikle dette arbejde er vi mere end 30 ansatte på
landsplan. Vi søger nu en medarbejder, der sammen med frivillige kursusledere,
nationale udvalg og kolleger i FDFs team for nationalt engagement kan
videreudvikle FDFs natioanle uddannelsestilbud og styrke de fællesskaber, der
danner fundamentet for aktiviteter og frivilligt engagement i FDF.
Vi forestiller
os, at du har erfaring med frivilligt arbejde og kender vilkårene for medlemmer
og ansatte i en frivillig forening som FDF. Vi forventer, at du har overblik og
evner at arbejde selvstændigt og struktureret og kan holde humøret højt i en
hverdag, der byder på mange forskellige input og arbejdsopgaver.
Dine opgaver
Som konsulent (i FDF kaldet Foreningsudvikler) vil du blandt andet:
- Arbejde med den strategiske udvikling af FDFs
uddannelsestilbud på organisatorisk niveau, i tæt samarbejde med FDFs
frivillige kursusledere og chefen for nationalt engagement.
- Være en nær sparringspartner for de frivillige
kursusledere og understøtte deres arbejde i udvikling og gennemførelse af
kurser.
- Videreudvikle rammer og fællesskaber, hvor
kursusledere kan dele erfaringer, sparre med hinanden og udvikle nye idéer.
- Bidrage til at skabe sammenhæng mellem FDFs
forskellige uddannelsestilbud og øvrige nationale aktiviteter.
- Indgå aktivt i samarbejdet i FDFs nationale team,
særligt i makkerskabet omkring uddannelse og arrangementer.
- Have til opgave at indgå i arbejdet med konflikt og
krise, som bistår de frivillige, når uheldet er ude.
Din faglige
profil
Du skal kunne stå inde for FDFs formål, ambition og værdier og være klar
til at arbejde i en organisation, hvor disse fremstår tydeligt og har betydning
for både kolleger og medlemmer.
Herudover er
det en fordel hvis du:
- Trives i samarbejdet med frivillige og har forståelse
for frivilligt engagement.
- Er struktureret, initiativrig og god til at få idéer
omsat til handling.
- Er en stærk kommunikator, der kan skabe relationer og
samle mennesker om fælles mål.
- Har interesse for eller erfaring med læring,
uddannelse eller kompetenceudvikling.
- Har forståelse for at, at en central del af
fundamentet for at kunne bedrive udvikling, også er at lykkedes med sine
driftsopgaver.
- Gerne har kendskab til FDF eller andre frivillige
børne- og ungdomsorganisationer.
Teamet for
nationalt engagement består foruden dig af otte personer: seks konsulenter, en
studentermedhjælper, samt chefen for nationalt engagement. Teamet for nationalt
engagements vigtigste opgave er at understøtte frivillige i udviklingen af
landsforbundets kurser, udvalg og arrangementer.
Hverdagen byder
på mange forskelligartede opgaver, og stemningen på arbejdspladsen er uformel
og med kort vej mellem ledelse og medarbejdere.
Hvad tilbyder
vi?
Hos FDF får du
et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag bidrager til at skabe gode rammer for
børn, unge og frivillige fællesskaber.
Vi tilbyder:
- Et
spændende job med stor indflydelse og mulighed for at gøre en reel
forskel.
- Et stærkt
kollegialt fællesskab præget af hjælpsomhed, fleksibilitet, åbenhed og
dialog.
- Engagerede
kolleger med høj faglighed og et fælles ønske om at udvikle FDF.
- Stor
variation i arbejdsopgaverne.
- Fleksible
arbejdstider og mulighed for selvstændigt at tilrettelægge arbejdet.
Praktiske
oplysninger
Stillingen er
på fuld tid og indebærer lejlighedsvis aften- og weekendarbejde i forbindelse
med møder, arrangementer og aktiviteter rundt i landet.
Arbejdsstedet
er FDFs hovedkontor, Rubinsteinsvej 47, 2450 København SV.
Du refererer
til FDFs chef for nationalt engagement.
Ansøgningsfrist: 15.
november.
Samtaler: Afholdes
i uge 48.
Har du
spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Stefan Buntzen
Chef for nationalt engagement
Telefon: 41 73 11 80
Mail: sb@FDF.dk
Løn- og
ansættelsesvilkår
Løn fastsættes
efter kvalifikationer og erfaring. FDF er ikke lønførende, men tilbyder et job
med høj grad af ansvar, fleksibilitet og mulighed for at gøre en forskel.
Tip en venAndre stillinger