Ferie- og weekend afløsere med hjertet på det rette sted søges til Aarhus Friplejehjem Slet
Vi søger engagerede afløsere til vores dejlige friplejehjem i Slet til faste dag- og aftenvagter primært i ferier og weekender.
Vi søger kolleger, der har et stort hjerte for ældre mennesker. Opgaverne er personlig pleje og praktisk hjælp. For os er det vigtigt at beboerne føler det er deres hjem og for eksempel spiser vi sammen med beboerne, sørger for at der er ryddet op og dagen er fyldt med det levede liv. Vores fornemste opgave er at sikre en værdig og god dag for vores beboere.
Erfaring er ikke et krav. Vi sørger for en grundig oplæring og introduktion til opgaverne inden du slippes løs på egen hånd. Efterfølgende vil der altid være hjælp og råd at hente hos vores erfarne og faste personalegruppe.
Som afløser hos os er man en del af et tandhjul og et fællesskab og derfor er det vigtigt, at du er ansvarsbevidst og sætter en ære i at overholde aftaler.
Vores forventninger til dig
- Du møder stabilt og er pligtopfyldende
- Du er god til at kommunikere og forstår at det talte sprog ikke altid bliver forstået af vores beboere, men at man med et smil og en rolig og positiv væremåde kan komme langt
- Du er venlig og imødekommende overfor borgerne, pårørende og kolleger.
- Du har tålmodighed
- Du kan rumme at ikke alle dage er ens og at nogle dage er travle
Vi kan tilbyde
- En enestående mulighed for dig, der vil bidrage til fællesskabet på et moderne friplejehjem og være med til at gøre hjemmet til et godt sted at leve og en god arbejdsplads.
- Et hjem/en arbejdsplads som bærer præg af ledelse i øjenhøjde og en uformel omgangstone, hvor vi alle har ansvaret for det gode arbejdsmiljø.
- En aktiv personaleforening
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vagtplanlægger Nickie Olesen på 2183 1748 eller mail: niol@diakon.dk.
Ansættelsessted er Aarhus Friplejehjem Slet, Slet Møllevej 12, 8310 Tranbjerg.
Ansøgningen med relevante bilag sendes via link her fra siden.
Ansøgningsfrist: Skynd dig at sende en ansøgning til os, vi glæder os til at høre fra dig
Tiltrædelse: Efter aftale
Vi har 3 ledige stillinger
Om Aarhus Friplejehjem Slet og Danske Diakonhjem
Aarhus Friplejehjem Slet ligger bynært og med udsigt ud over markerne i Slet. Hjemmet rummer 54 moderne lejligheder, hyggelige fællesarealer, eget køkken og en fællessal, som bliver brugt til både daglige aktiviteter, fester og meget andet. Vi er et attraktivt plejehjem og har stor søgning af nye beboere.
Hjemmet er en del af Danske Diakonhjem, som er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem. I øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg.
Tip en venAndre stillinger