Kundeservicemedarbejder - Farum

City Container A/S 

Vi en dynamisk og serviceminded kollega til vores kundeservice team hos City Container A/S i Farum. Vores kommende kollega, skal være med til at sikre, at vores kunder altid får den mest professionelle og effektive oplevelse, når de kontakter os. Vi søger en holdspiller som ved, hvor vigtigt det er at bidrage positivt til teamsamarbejdet, og ikke er bange for at "hit the ground running". Vi sørger selvfølgelig for oplæring.  

Vær med til at vækste forretningen med sublim kundeservice

Som kundeservicemedarbejder skal du være med til at sikre, at vi med kunderejsen for øje, giver vores kunder en professionel og gnidningsfri oplevelse, når de handler med os. Vi har netop lanceret vores 2027 strategi. Kundeservice teamet skal sikre, at 2027 strategien fra en kundeservice vinkel bliver solidt forankret i forretningen. 

Customer Experience 

Kundeserviceteamet er en del af Customer Experience, som består af to teams. Et kundeservice team (front end) og et back end team. Det er Customer Experience teamets ansvar at supportere og servicere kunden i hele kunderejsen fra ordreindtag til levering til fakturering.  

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil være fokuseret på at besvare daglige henvendelser fra nye og eksisterende erhvervskunder via telefon (80% af tiden) og e-mails om bl.a.;

  • ordreafgivelse
  • opfølgning på bestilte leverancer
  • rådgivning

Det går til tider stærkt i kundeservice, og der er pres på telefonerne! Det er derfor vigtigt, at du kan fungere i et hektisk miljø, hvor du bevarer overblikket selvom telenonen ringer, og du har henvendelser fra kunder og kollegaer, som du skal følge op på. 

Erfaring med kundeservice

Vi søger dig der er: 

  • Service minded og brænder for at skabe gode kundeoplevelser
  • Kan fungere i et hektisk miljø
  • God til at samarbejde
  • God til at bevare overblikket 
  • God til at lytte og tale med mange kundetyper
  • God til at kommunikere på dansk
  • Mødestabil

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med lignende opgaver før, men ikke et krav for at få succes i rollen.

Ansøgning: hurtigst muligt

Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair rekrutteringsproces bedes du også undlade at inkludere et billede af dig selv i CV'et. 

Lyder muligheden som noget for dig, så skynd dig at sende dit CV med en kort beskrivelse af, hvad du kan bidrage med. Vi glæder os til hurtigst muligt at høre fra dig. Vi ansætter løbende. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Team Lead for Frontoffice East Caroline Edeltoft på CBE@citycontainer.dk

Tip en venAndre stillinger

Publiceret23. maj 2025

AnsøgningsfristLøbende

KontaktCaroline EdeltoftCBE@citycontainer.dk

Arbejdsstedets adresseFarum Gydevej 62, 3520 Farum, DanmarkÅbn i Google Maps