Vil du være med til at forme fremtidens ventilationsløsninger? Drømmer du om et spændende job i Danmarks største ventilationsvirksomhed, hvor du arbejder med tekniske installationer og ventilationsprojekter i Revit?
Til en nystartet afdeling i airteam Horsens søger vi en engageret og dygtig bygningskonstruktør eller teknisk designer, der trives med detaljeorienteret arbejde og høj kvalitet. Du får en central rolle i projekterne, hvor du er med til at skabe det tegne tekniske grundlag for vores ventilationsentrepriser og bidrager til udviklingen af innovative og energieffektive løsninger til vores kunder.
airteam er Danmarks største ventilationsentreprenør med ambition om at blive Nordens foretrukne ventilationspartner for både kunder og medarbejdere. Vi leverer ventilationsinstallationer til en lang række sektorer, herunder hospitaler, hoteller, industribygninger, boliger, kontorer og butikscentre. Vores position er resultatet af en attraktiv forretningsmodel, en kundeorienteret virksomhedskultur og et engageret team af dygtige medarbejdere.
Om stillingen
Du tilbydes en spændende stilling som bygningskonstruktør/teknisk designer, hvor du arbejder tæt sammen med projektledere og øvrige kolleger i projekterne.
Din primære opgave er at udarbejde og vedligeholde Revit-modeller samt tegnings materiale til vores ventilationsentrepriser. Du arbejder med projektering og modellering af ventilationsinstallationer og er med til at sikre, at løsningerne er bygbare, koordinerede og lever op til vores høje kvalitetsniveau.
Du spiller en vigtig rolle i projekternes projekteringsfase og bidrager til et gennemarbejdet tegningsgrundlag. Samtidig deltager du i koordinering på tværs af fag og sikrer, at modeller og tegninger er opdaterede og anvendelige i udførelsen. Da du bliver en del af en nystartet afdeling, vil du få mulighed for at sætte dit præg på udvikling af afdelingen.
Dine ansvarsområder
Som bygningskonstruktør/teknisk designer vil dine opgaver bl.a. være:
• Udarbejdelse og vedligeholdelse af projektets Revit-model på ventilationsentrepriser
• Projektering og modellering af ventilationsinstallationer
• Assistere projektledere i projektering og bidrage til det tegnetekniske grundlag
• Udarbejdelse af arbejdstegninger og tegnings materiale i Revit
• Udførelse af optællinger/mængdeudtræk og evt. bestilling af materialer ud fra modellerne
• Udførelse af dokumentation og kvalitetssikring
• Deltagelse i koordinering og samarbejde med projektet aktører
• Sikre struktur, kvalitet og overblik i modeller og tegnings materiale
Din profil
Vi leder efter en ny kollega, der:
• Er uddannet bygningskonstruktør, teknisk designer eller har tilsvarende baggrund
• Har erfaring med Revit, BIM og IKT - kendskab til MagiCAD er en fordel
• Har interesse for ventilation - kendskab til ventilationsbranchen er en fordel
• Er engageret, detaljeorienteret, arbejdsom og ansvarsbevidst
• Motiveres af at tegne installationer og skabe bygbare modeller og tegninger
• Kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
• Trives med at arbejde struktureret og med høj kvalitet i detaljerne
• Kommunikerer klart og professionelt
Det tilbyder vi dig
Hos airteam bliver du en del af Danmarks største ventilationsentreprenør med en stabil og veldrevet forretning.
Du indgår i et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger og en kultur med frihed under ansvar, fleksible arbejdstider og godt humør på arbejdspladsen.
Du får mulighed for personlig og faglig udvikling gennem airteam Academy samt attraktive løn- og ansættelsesvilkår. Vi har fokus på sundhed, trivsel og støtte til at finde balance mellem arbejde og privatliv.
Du kan læse mere om airteam som arbejdsplads HER.
Vil du med på rejsen i vores nystartede afdeling i Horsens?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus Falkenberg Juul på mobil 2677 3900. Vi holder løbende samtaler og ser frem til at høre, hvordan du kan gøre en forskel hos os.
Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Send CV og ansøgning via linket herunder.
Tip en venAndre stillinger