Social- og Sundhedsassistent til fast dagvagtsstilling på Bøgeskovhus
Vil du være en del af et plejecenter, hvor faglighed, fællesskab og livsglæde går hånd i hånd?
Bøgeskovhus søger en engageret social- og sundhedsassistent til en fast dagvagtsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Stillingen er i dagvagt med arbejde hver 4. weekend, og timeantallet gerne på 35-37 timer. Du får samtidig mulighed for at få indflydelse på din egen vagtplan.
Bliv en del af Bøgeskovhus
På Bøgeskovhus arbejder vi hver dag for at skabe det bedst mulige liv for vores beboere. Vi tager udgangspunkt i personcentreret omsorg, hvor høj faglighed, nærvær og respekt for den enkelte beboers ønsker og behov er fundamentet for vores arbejde.
Du bliver en del af et velfungerende team med fire faste kollegaer i dagvagt, hvor I planlægger dagens opgaver sammen og hjælper hinanden på tværs. Vi har en uformel omgangstone, masser af humor og et stærkt fællesskab, hvor alle medarbejdere er vigtige - uanset titel.
Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse er tæt, og vi løser både faglige og praktiske udfordringer i fællesskab. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor respekt, tillid og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.
Dine arbejdsopgaver
Som social- og sundhedsassistent bliver du blandt andet ansvarlig for:
* Personcentreret pleje og omsorg
* Sygeplejefaglige opgaver i afdelingen
* Dokumentation i Cura
* Kontaktpersonfunktion samt forløbsansvarlig i forhold til forløbsmodellen
* Planlægning og deltagelse i aktiviteter sammen med beboerne
* Tæt samarbejde med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
* Medansvar for afdelingens faglige udvikling og kvalitet
Hver 4. weekend indgår du som ansvarshavende sammen med en anden social- og sundhedsassistent, hvor fokus er på koordinering, sygeplejefaglige opgaver.
Vi tilbyder
Hos os får du mere end blot et arbejde - du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på både mennesker og faglig udvikling.
Vi tilbyder blandt andet:
* En grundig introduktion og oplæring
* Fast tilknytning til én afdeling og faste kollegaer
* Et stærkt tværfagligt samarbejde med vores sygeplejersker og øvrige assistenter
* Selvstyrende teams med stor indflydelse på opgaveløsningen
* Mulighed for at præge udviklingen i afdelingen
* Ansvarsområder, som matcher dine interesser og kompetencer
* Gode muligheder for efteruddannelse, kurser og kompetenceudvikling
* En arbejdsplads med fokus på kvalitet, faglighed og arbejdsglæde
* Fleksible arbejdstider og indflydelse på egen vagtplan
* Mulighed for at købe mad med hjem fra vores køkken
* Mulighed for leje af sommerhus gennem Forenede Care - også i udlandet
Vi forventer, at du
* Er uddannet social- og sundhedsassistent
* Er fagligt engageret og har lyst til løbende at udvikle dine kompetencer
* Arbejder selvstændigt og samtidig er en stærk teamplayer
* Har fokus på kvalitet og kerneopgaven
* Bidrager til et trygt, respektfuldt og positivt arbejdsmiljø
* Har lyst til at skabe gode relationer til både beboere, pårørende og kollegaer
Hvem er vi?
Bøgeskovhus er smukt beliggende i den sydlige del af Aarhus og rummer 126 pleje- og ældreboliger.
Vi er stolte af vores aktive hverdag med et stort udvalg af aktiviteter og arrangementer for både beboere og borgere i lokalområdet. Hos os handler pleje ikke kun om omsorg - det handler også om livskvalitet, fællesskab og oplevelser.
Bøgeskovhus drives af Forenede Care, en familieejet dansk virksomhed med fokus på kvalitet, nærvær og udvikling. Forenede Care driver flere plejecentre i Danmark og tilbyder attraktive medarbejderfordele.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Helle Pedersen
Centerchef
Tlf. 25 35 90 26
E-mail: [hped@forenede-care.dk](mailto:hped@forenede-care.dk)
Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger