Er du vild med biler, og elsker du at få teknik til at spille?
Så er det måske dig, vi leder efter til vores team i Aalborg!
Vi søger en dygtig og passioneret mekaniker, som har lyst til at blive en del af en arbejdsplads med faglige udfordringer, frihed under ansvar og et stærkt fællesskab.
Hos os får du mulighed for at skrue på både klassiske personbiler og de nyeste elbiler fra BYD, som vi er autoriseret servicepartner for.
Du kommer til at beskæftige dig med fejlsøgning og diagnosticering, service og reparation og får rig mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem efteruddannelse i en større koncern med gode karrieremuligheder.
Om dig
Ud over at være uddannet mekaniker med B-kørekort, trives du i en travl hverdag, med afvekslende opgaver fra mindre serviceopgaver til større reparationer.
Du har gerne interesse og flair for både at arbejde med varebiler samt almindelige personbiler. Du arbejder selvstændigt med gode samarbejdsevner og sætter en ære i at yde den bedste kundeservice.
Hvad tilbyder vi dig?
• Gode arbejdsforhold i et arbejdsmiljø med en fri og respektfuld omgangstone
• Attraktive medarbejderordninger
• Løn efter kvalifikationer og fritvalgsordning
• Rig mulighed for efteruddannelse
• Sundhedssikring, pensionsordning og en overenskomst, der sikrer dig
Om Skorstensgaard - en del af Nic Christiansen Gruppen
Hos Skorstensgaard sætter vi en ære i at levere kvalitet, gennemsigtighed og prisvenlige løsninger til vores kunder. Vi er kendt for vores dedikerede medarbejdere, som altid yder det bedste.
Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i autobranchen.
Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.
Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn
Vil du være en del af holdet?
Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef Ole Møller Skjødt på 73 70 79 81
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tip en venAndre stillinger