Praktikant til Nyt Aalborg Universitetshospital forår 2020

 Publiceret 8. oktober 2019

Få et forspring i entreprenørbranchen som praktikant på NAU.

Vil du have indblik i, hvordan man arbejder professionelt med økonomi- og byggepladsstyring på ventilationsentrepriser? Kan du ikke vente med at komme ud og om­sætte din teoretiske viden i praksis? Så skal du søge en praktikplads hos airteam a/s for forårssemestret 2020.

Vi er en af Danmarks førende aktører indenfor tekniske ventilations­løsninger, og er en solid og velfunderet virksomhed i vækst. Vi værdsætter et stærkt socialt fællesskab og en uformel omgangstone, og så prioriterer vi den enkelte medarbejders udvikling højt.

Praktikantens opgaver

Du kommer til at indgå på lige fod med vores erfarne projektledere og bliver tilknyttet det store supersygehus byggeri Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU), med base på Hospitalsbyen i Gistrup.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

  • Projektledelse, økonomi- og byggestyring på entrepriser
  • Projektering af tekniske ventilationsløsninger
  • Kvalitetssikring, tidsstyring og indkøb
  • Kommunikation med entreprenører, rådgivere, brugere, leverandører og underentreprenører

Vi forventer, at du:

  • Læser en relevant uddannelse f.eks. VVS-Installatør, bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller maskinmester
  • Er interesseret i at udvikle dine kompetencer
  • Har en positiv, serviceminded og grundig tilgang til løsning af enhver opgave
  • Kan samarbejde på kryds og tværs
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og detaljeorienteret
  • Er en venlig, imødekommende og med let til smil
  • Er velformuleret på dansk i skrift og tale

Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte projektleder Sebastian Persson på mobil 41 99 02 40 eller HR konsulent Henriette Sylvest på 93 92 20 04.

Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater.

Send din ansøgning og CV via nedenstående link.

Tip en venAndre stillinger