Ansøg
Kom i usædvanligt godt selvskab hos Gråkjær.
Gråkjær-koncernen har 50 års erfaring med byggeri i mange segmenter og har opbygget et gennemprøvet koncept, som kombinerer avanceret teknologi, økonomisk forståelse og solid projektledelse. Dyder som troværdighed, ordholdenhed, udvikling og orden i tingene er således fundamentale pejlemærker i Gråkjærs daglige arbejde.
Siden virksomhedens opstart er det blevet til mere end 4.000 byggeprojekter i ind- og udland, og i dag opføres nøglefærdige totalentrepriser inden for områderne erhverv, boliger og landbrug.
Til at lede og løfte salget til et nyt strategisk niveau, søges nu en byggeteknisk velfunderet og erfaren salgsdirektør
Motiveres du af at skabe noget selv, og vil du bidrage til den gode og trygge kundeoplevelse hos en kompetent virksomhed, som hver dag insisterer på at levere kvalitet? Som salgsdirektør hos Gråkjær bliver du en del af et professionelt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, godt humør og med højt til loftet. Desuden vil du opleve en høj grad af frihed under ansvar, en fornuftig balance mellem arbejde og fritid samt gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling.
Du får en ansvarsfuld og spændende rolle, hvor du med reference til virksomhedens administrerende direktør, får det overordnede ansvar for Gråkjærs salgsorganisation og samlede salgsbudget. Du sikrer, at salgs- og tilbudsarbejdet eksekveres effektivt og kommercielt stærkt, udvikler medarbejdere, kvalitetssikrer tilbud på sagsniveau og fungerer som Key Account for udvalgte kunder. Alt imens du bidrager til at sikre ro i kunderelationen, varetager du således følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Ansvar for salgsbudget, drift og pipeline
- Sikring af kvalitet i tilbud, opfølgning på KPI’er og salgsperformance
- Omsætning af strategi til handling og sikre ensartet salg på tværs af segmenter
- Bidrage med markedskendskab, konkurrentindsigt og erfaringer
- Personaleansvar, herunder kompetenceudvikling, coaching og rekruttering
- Prioritering sager, kvalitetssikring af tilbud og deltagelse i nøglekundemøder
- Sikring af god overlevering til produktion og kundetilfredshed
- Løbende forbedring af processer, templates og værktøjer
- Koordinering af pipeline, kunder og strategi med relevante interessenter internt
For at få succes i jobbet, har du en relevant byggeteknisk baggrund og erfaring fra en tilsvarende stilling med projektorienteret salg til byggebranchen, og du har derfor allerede etableret det netværk, som er afgørende inden for salg til byggebranchen. Du har derudover erfaring med ledelse og har de strategiske kompetencer til at løfte salget.
Du bor i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Holstebro, og du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
Som person er du relationsskabende, og du motiveres af at netværke og have fingeren på pulsen. Du er meget kundeorienteret, og du har en stor indlevelsesevne, som afspejler sig i, at du er god til at forstå kundens ønsker og behov såvel som dine medarbejderes udfordringer og behov. Du har benene solidt planet på jorden samtidig med at du er en stærk og motiverende leder. Derudover er du målrettet med et strategisk mindset og har lyst til at bidrage til driften af en ærlig forretning, der i høj grad beror på samarbejde og tillid. Du forstår derfor vigtigheden af samarbejde og er dertil tillidvækkende af natur, ligesom du har en god dømmekraft og kan sondre imellem mulige valg.
Rekrutteringsprocessen varetages af Sensu A/S - for yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør i Sensu A/S Thomas Bech på tlf.: 22 89 89 76.
AnsøgTip en venAndre stillinger