For at sikre en vedvarende udvikling på sikkerhedsområdet hos AVIATOR/CFS søger vi nu en Safety Officer til vores kontor i Københavns Lufthavn.
Vi søger dig, der har en struktureret tilgang, og som kan hjælpe os med at gøre sikkerhed til en naturlig del af alle vores processer og procedurer. Sikkerhed er vores førsteprioritet, og som Safety Officer bliver du en central del af vores arbejdsmiljø hos AVIATOR/CFS.
Som Safety Officer vil du referere direkte til vores Safety & Compliance Manager og samarbejde tæt om at sikre, at alle sikkerhedsstandarder overholdes og konstant forbedres.
Ansvarsområder
I rollen som Safety Officer vil du blandt andet være ansvarlig for følgende opgaver:
- Kvalitets- og sikkerhedsspørgsmål: Håndtering af undersøgelser, inspektioner og rapporteringer relateret til sikkerhed og kvalitet.
- Kommunikation og implementering af sikkerhedsprocedurer: Sikre, at vigtig sikkerhedsrelateret information distribueres til relevante medarbejdere, og at de nødvendige foranstaltninger implementeres.
- Deltagelse i undersøgelse af hændelser: Indgå i efterforskningen af hændelser eller ulykker, herunder flyskader og personskader, med fokus på dokumentation og analyse.
- Overholdelse af kundekrav: Sikre, at krav, manualer og regler opfylder kundernes standarder og vedligeholdes korrekt.
- Deltagelse i eksterne audits: herunder fra flyselskaber, lufthavnsoperatører og myndigheder
- Turnaround-inspektioner: Udføre regelmæssige inspektioner af vores turnaround-processer
Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du som Safety Officer besidder følgende kvalifikationer:
- Selvstændig beslutningstagning: Evne til at træffe beslutninger inden for dit ansvarsområde og arbejde selvstændigt.
- Kommunikationsevner: Taler og forstår dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
- Erfaring eller uddannelse: Relevant uddannelse eller dokumenteret erfaring inden for safety- eller lufthavnsarbejde.
Vi søger en kandidat, der arbejder struktureret og systematisk og har let ved at kommunikere med en bred vifte af aktører inden for lufthavnsbranchen. Det er vigtigt, at du trives både i teams og selvstændigt.
Som Safety Officer vil du ofte fungere som ambassadør for AVIATOR/CFS og være et vigtigt bindeled mellem vores medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder, herunder flyselskaber.
Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder en fuldtidsstilling, hvor aflønning sker på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Som Safety Officer hos AVIATOR/CFS bliver du en del af et dedikeret sikkerhedsteam med fokus på kvalitet og compliance i alle operationelle processer.
Hvis du er klar til nye og spændende udfordringer og vil være med til at præge sikkerheden hos Aviator/CFS, så send din ansøgning og CV til hr.cfs@cphfs.eu. Mærk ansøgningen med "Ansøgning - Safety Officer".
Ansøgningsfrist: 30 november 2024.
Samtaler afholdes løbende, rekrutteringen kan lukke tidligere hvis den rette kandidat er fundet.
Det er en forudsætning for ansættelse at du kan blive politigodkend, godkendelsen skal kunne opretholdes gennem hele ansættelsen.
Kørekort og ren straffeattest er ligeledes forudsætninger i stillingen.
Spørgsmål til stillingen: Kontakt Andrea Kialka Minniti på andrea.minniti@cphfs.eu eller +45 2646 4223.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger