Arkæolog

Museum VEST, Museum Vest - HQ

På grund af stor bygge- og anlægsaktivitet i Sydvestjylland har Museum Vest i disse år mange arkæologiske forundersøgelser og udgravninger i gang. Derfor søger vi nu to-tre arkæologer til bygherrebetalte udgravninger efter museumslovens kapitel 8.

Som arkæolog ved Museum Vest bliver du en del af et aktivt fagmiljø med mange feltopgaver. Du kommer blandt andet til at arbejde med forundersøgelser og udgravninger, opmåling, digitalisering, registrering samt dokumentation og bearbejdning af fund og anlæg.

Vi tilbyder en stilling med varierede feltarkæologiske opgaver, solid faglig sparring og gode muligheder for faglig udvikling. Du bliver en del af en afdeling med høj aktivitet, erfarne kolleger og et stærkt kendskab til Sydvestjyllands arkæologi.


Vi forestiller os, at du

Du har en kandidat- eller ph.d.-grad i arkæologi, gerne med forhistorisk profil, og interesse for dansk arkæologi og feltarkæologisk metode.

Du arbejder grundigt og ansvarsbevidst, trives med praktisk feltarbejde og kan indgå i en hverdag, hvor opgaverne varierer. Vi lægger vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt og som del af et hold.

Erfaring med arkæologisk feltarbejde, digital dokumentation eller bygherrebetalte undersøgelser er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for feltarkæologisk metode og indgå aktivt i afdelingens arbejde.


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid, 37 timer ugentligt.

Kontrakten løber til udgangen af 2027 med gode muligheder for forlængelse. Prøvetiden er tre måneder.

Arbejdsstedet er Museum Vests arkæologiske afdeling på Tangevej 6B i Ribe.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.


Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så send ansøgning, cv og eksamensbevis via linket herunder.

Ansøgningsfristen er 1. august 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til gældende GDPR-regler.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte fagchef for arkæologi Morten Søvsø på telefon 51 68 41 08 eller via e-mail på mos@musvest.dk.


Om Museum Vest

Museum Vest er et statsanerkendt natur- og kulturhistorisk museum med fem udstillingssteder i Esbjerg Kommune: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Museet Ribes Vikinger, HEX! Museum of Witch Hunt, Jacob A. Riis Museum og Esbjerg Museum. Museet har et nationalt kulturhistorisk ansvarsområde, der omfatter dansk fiskeri, samt et regionalt ansvar for nyere tids kulturhistorie i Esbjerg og Fanø kommuner. På det naturhistoriske område arbejder museet med dansk havmiljø og sammenhænge mellem havets organismer og menneskelige aktiviteter.

Derudover dækker Museum Vest det arkæologiske ansvarsområde i Esbjerg, Fanø og Billund kommuner og er ansvarlige for den arkæologiske samarbejdsaftale Arkæologi Sydvestjylland, som er indgået med Museet Sønderskov, der udfører arkæologi i Vejen Kommune.

Museum Vest beskæftiger ca. 150 personer, svarende til ca. 75 årsværk, og omsætter årligt for ca. 70 mio. kr., hvoraf ca. 30 procent er tilskud fra kommune og stat.

Læs mere om Museum Vest på musvest.dk

Se også Museum Vests arkæologiske samling


Tip en venAndre stillinger

Publiceret1. juni 2026

Ansøgningsfrist1. august 2026

KontaktMorten Søvsømos@musvest.dk51684108

Arbejdsstedets adresseTangevej 6B, 6760 Ribe, DanmarkÅbn i Google Maps