Rengøringsassistent til pharma-produktion (daghold)

Fertin Pharma A/S 

Vil du have et job, hvor du kan se resultatet af dit arbejde hver dag, og hvor din indsats er afgørende for, at produktionen kan køre?

Hos os bliver du en vigtig del af pharma-produktionen, hvor du er med til at sikre rene omgivelser og høj kvalitet, så dine kollegaer kan arbejde sikkert og effektivt.

Vi lægger vægt på, at det er rart at være på arbejde. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter, at alle byder ind. Her er plads til forskellige personligheder og erfaringer, og vi tror på, at det skaber den bedste hverdag.

Sådan ser din hverdag ud hos os

Du arbejder tæt på produktionen med ansvar for, at der er rent, ryddeligt og klar til næste opgave. Det er et job med faste rutiner, hvor det er vigtigt, at arbejdet udføres korrekt og ensartet hver gang. Din indsats er med til at sikre, at produktionen kører stabilt.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Rengøring af produktionsområder og udstyr (gulve, overflader, vægge og maskiner)
  • Klargøring af produktionsudstyr til næste produktion
  • Sikre høj standard for hygiejne, orden og rengøring
  • Følge faste procedurer samt sikkerheds- og arbejdsinstruktioner
  • Dokumentere arbejdet og reagere på/rapportere fejl og afvigelser

Hverdagen veksler mellem perioder, hvor produktionen kører stabilt, og situationer, hvor I skal hjælpe hinanden og finde løsninger. God overlevering mellem vagter er derfor en vigtig del af arbejdet.


Det praktiske omkring jobbet

Du vil indgå i dagholdet mandag til fredag kl. 5.56-14.00 i vores døgnbemandede produktion i Vejle.


Hvem passer godt ind hos os?

Din baggrund er ikke det vigtigste - vi sørger for en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til jobbet. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er nysgerrig og tager ansvar.

For at trives og lykkes i jobbet er det vigtigt, at du:

  • går op i, at tingene bliver gjort ordentligt ned til mindste detalje
  • trives med faste rutiner og følger instruktioner og arbejdsbeskrivelser
  • trives i en omskiftelig hverdag med både forudsigelige og uforudsigelige opgaver
  • bidrager til et stærkt teamsamarbejde, sikrer tydelig overlevering og er med til at skabe en positiv og god hverdag
  • taler, læser og skriver dansk på højt niveau, da instruktioner, dokumentation og sikkerhedsarbejde foregår på dansk

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:

  • har erfaring fra pharma-, fødevare- eller anden reguleret produktion, herunder GMP
  • har erfaring med industrirengøring
  • er fortrolig med - eller nysgerrig på - IT-systemer i produktionen


Det får du hos os

  • Faste arbejdstider - du ved, hvornår du møder, og hvornår du kan holde fri
  • En arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og sætter sikkerhed og trivsel højt
  • Et stærkt fællesskab med gode kolleger - både i hverdagen og til sociale arrangementer
  • Grundig oplæring i jobbet og GMP (Good Manufacturing Practice) - det tager tid at lære, og vi sørger for, at du bliver klædt godt på
  • En god kantine med fleksible muligheder uden for de normale åbningstider
  • Løn efter gældende overenskomst og lokalaftale


Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning allerede i dag - vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette, og vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Michael Østergaard på tlf. +45 41 32 18 31.


Hvem er vi?

Fertin Pharma A/S samarbejder med førende globale og regionale brands om at udvikle innovative nutraceutiske og farmaceutiske produkter, der understøtter en sundere moderne livsstil. Løsningerne bygger på dyb forbrugerindsigt og udvikles, så de matcher skiftende behov, vaner og forventninger.

Virksomheden er specialiseret i orale og intra-orale delivery systems, der forbedrer effekten af aktive og funktionelle ingredienser. Ved at kombinere smag, tekstur og mundfornemmelse omsættes effekt til gode hverdagsoplevelser.

Som CDMO understøtter Fertin partnere fra idé og prototype til fuldskala produktion - hurtigt, effektivt og med gennemslagskraft. Med mere end 30 års erfaring, over 1.200 medarbejdere på tværs af Canada, Danmark og Indien er Fertin i dag verdens største leverandør af medicineret tyggegummi.

Tip en venAndre stillinger

Publiceret22. maj 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktMichael Østergaard+45 41 32 18 31

Arbejdsstedets adresseDandyvej 19, 7100 Vejle, DanmarkÅbn i Google Maps