Masterdata Studiemedhjælper

TCM Operations A/S 

Er du studerende og interesserer dig for data, IT eller forretningsprocesser? 

Så har du nu mulighed for at blive en del af vores Master Data Team 

 

Vi tilbyder et fleksibelt studiejob, hvor du får hands-on erfaring med et større ERP-implementeringsprojekt. Du vil selv have stor indflydelse på, hvor mange timer du ønsker at arbejde om ugen. Samtidig har du mulighed for at arbejde delvist remote, så jobbet kan tilpasses dit studie og din hverdag. 

Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor du får ansvar, sparring og værdifuld erfaring med de data, der danner fundamentet for en moderne virksomhed. 


Opgaver for studentermedhjælpere (Masterdata - køkkenproduktion) 

  • Gennemgå og validere styklister (BOM) for køkkenprodukter med fokus på korrekt struktur og indhold 
  • Teste og kvalitetssikre produktionsruter i ERP-systemet 
  • Kontrollere og vedligeholde prisdata på komponenter og færdigvarer 
  • Validere masterdata ved fysisk gennemgang i produktionen (fx komponenter, samlinger og processer) 
  • Sammenholde data i systemer med den faktiske produktion for at identificere afvigelser   
  • Assistere ved test og oprettelse af nye produkter og sikre korrekt dataopsætning 
  • Opdatere og strukturere produkt- og komponentdata i relevante systemer 
  • Dokumentere fejl, mangler og forbedringsforslag i masterdata 
  • Bidrage til standardisering og forbedring af arbejdsgange inden for masterdata 
  • Samarbejde tæt med produktion, teknik, indkøb og kvalitet for at sikre korrekt datagrundlag 
  • Understøtte implementering af nye strukturer og forbedringer i masterdata 


Faglige kompetencer 

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx ingeniør, produktion, supply chain, IT eller lignende) 
  • Du har god forståelse for data og arbejder struktureret og detaljeorienteret 
  • Erfaring med Excel og gerne kendskab til ERP-systemer (fx M3, Navision eller lign.)   
  • Grundlæggende forståelse for produktionsprocesser, styklister og/eller produktstrukturer er en fordel, men ikke et krav. 


Personlige kompetencer 

  • Du arbejder systematisk og har øje for detaljer 
  • Du er nysgerrig og stiller spørgsmål, når noget ikke stemmer 
  • Du er analytisk og kan gennemskue sammenhænge mellem data og virkelighed 
  • Du er proaktiv og tager ansvar for dine opgaver 
  • Du er god til at samarbejde med forskellige faggrupper  
  • Du har gode dansk- og engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt 

 

Praktiske forhold  

Du kan arbejde ca. 10-15 timer om ugen 

Teamet arbejder i forvejen meget online, så efter endt oplæring vil du have mulighed for at være mere remote. 

Vi glæder os til at høre fra dig.  Og vil du høre mere, så vil vi rigtigt gerne uddybe yderligere - tag endelig fat i projektlederen for teamet Mathias Momme på msm@tcmgroup.dk

Tip en venAndre stillinger

Publiceret2. juli 2026

AnsøgningsfristLøbende

KontaktMathias Mommemsm@tcmgroup.dk

Arbejdsstedets adresseSkautrupvej 16, 7500 Holstebro, DanmarkÅbn i Google Maps