Affaldskoordinator
- barselsvikariat (12 mnd)
Vil du være en del af en virksomhed i vækst, hvor vi hver dag
har fokus på, hvordan vi kan genanvende endnu mere af det nogen vil kalde for
affald? Så er det måske dig, vi søger.
Om jobbet
Vores gode kollega skal på barsel og vi søger derfor en
barselsvikar til jobbet som affaldskoordinator. I jobbet rådgiver og vejleder
du vores kunder og dine kollegaer, i hvordan de bedst håndterer bygge- og
nedrivningsaffald (C&D waste). Vi arbejder for at flytte mest muligt op i
affaldshierarkiet og her har du en vigtig rolle.
Du bliver en del af vores
team med 4 kollegaer, der hver dag sikrer, at vi har en effektiv håndtering af
det affald, der kommer ind på vores pladser rundt om i landet.
Stillingen er tidsbegrænset til
12 måneder.
Arbejdsstedet er
Prøvestenen, B-vej 8, 2300 Kbh. S.
Om opgaverne
Dine opgaver vil som udgangspunkt være at assistere og
yde service til vores kunder, i form af sagsbehandling og anmeldelse af C&D
waste, herunder:
- Vejlede om muligheder for affaldshåndtering
- Anmelde affald og sagsbehandle
affaldsanvisninger
- Assistere interne afdelinger særligt drift og
administration i løsningshåndtering på daglig basis
- Besvare Norreccos telefon inden for
åbningstid.
- Understøtte administrationen og driften i
kvalitetssikring af korrekt modtagelse af C&D Waste
- Sikre cirkulære løsninger med øje for
rentabilitet
Om dig
Det er vigtigt, at du har lysten til at hjælpe og supportere,
og ikke er bange for at hjælpe med små såvel som store opgaver.
Du er/har:
- Kendskab og erfaring med affald og genanvendelse
- Kendskab til affaldsbekendtgørelsen
- Omstillingsparat og kan holde hovedet koldt -
også når der er travlt
- Erfaring med Microsoft Office pakken - særligt
Excel og Sharepoint
- Flydende på dansk og engelsk - i tale og på
skrift
Hvad kan du forvente
Vi tilbyder dig en spændende stilling i en virksomhed i
vækst, hvor tempoet er højt, og der er gode udviklingsmuligheder. Vores
organisation er flad, og vi har et uformelt miljø, hvor vi sætter pris på en
positiv og humørfyldt hverdag.
Ansøgning
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet,
religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en fair
rekrutteringsproces bedes du også undlade at inkludere et billede af dig selv i
CV'et.
Send dit CV og en kort ansøgning hurtigst muligt eller
senest d. 15. november. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Teamlead i
affaldsteamet, Sofie på tlf.: 5458 9878 eller mail: SOHA@norrecco.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tip en venAndre stillinger