Financial controller

Thise Mejeri Publiceret 1. februar 2019 09:20:19

Udadvendt og samarbejdsorienteret

Financial controller

Kan du udarbejde perioderapportering og medvirke til udarbejdelse af budgetter, forecasts og ad hoc-analyser? Er du villig til at lære nyt og udvikle dig, så har du nu mulighed for at blive en del af Thise Mejeri som financial controller.

Systematisk og analytisk

Som financial controller bliver du en del af en spændende hverdag i vores økonomiafdeling. Dine opgaver kommer primært til at bestå af rapporterings- og controllingopgaver, herunder økonomistyring og resultatopfølgning, budgettering og budgetopfølgning. Du forstår vigtigheden af at være kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde og går til opgaverne med stor entusiasme, både når det handler om finansielle nøgletal, analyser, likviditetsstyring og -optimering, salgscontrolling og dækningsbidragsanalyser. I din stilling kom­mer du til at arbejde med udvikling af PowerBI-værktøj, opbygning og videreudvikling af ledel­sesinformationssystemer og opgradering af Navision ERP. Du går derfor systematisk og analytisk til opgaverne, ligesom du er udadvendt og samarbejdsorienteret i det tætte samarbejde med IT afdelingen og i sparring med direktionen.

Udviklingsorienteret og videbegærlig

Vi forestiller os, at din baggrund er cand.merc., HD(R) eller tilsvarende, og at du har to til fire års erfaring fra en økonomiafdeling eller revisionsbranchen. Alternativt har du flere års erfaring fra en økonomiafdeling og er klar til at gå fra bogføringsopgaver til rapporterings- og controllingopgaver. Det afgørende er, at du er nysgerrig over for nye opgaver og har en positiv indstilling til at udvikle dig fagligt og lære nyt.

Du kommer til at arbejde på Thise Mejeri, og er du den rette kandidat til jobbet, tilbyder vi dig en stilling i en stærk, uformel og passioneret kultur med en høj grad af frihed til at udvikle sig. Løn efter kvalifikationer.

For yderligere oplysninger kontakt Leif Poulsen, direktør hos POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles dybt fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Thise Mejeri er grundlagt af 7 økologiske pionerer i 1988 og ligger i landsbyen Thise i det nordvestlige Jylland. For Thise er økologi ikke et koncept, men en dybtliggende holdning, og vi fastholder den skånsomme behandling af de ca. 300.000 liter mælk, der dagligt indvejes fra vores 71 andelshavere. 30 % af mælken er jerseymælk, som har et højere proteinindhold og mere smagsfylde. Det udnytter vi til at højne kvaliteten i specielt de syrnede produkter. Vi går efter kompromisløs økologisk kvalitet skabt af innovation, begejstring og lidt fanden-i-voldskhed.

Tip en venSe andre stillinger hos POULSEN