Afdelingsleder special-tappeenheden

Thise Mejeri ( nyoprettet stilling ) Publiceret 3. januar 2019 08:14:12

Afdelingsleder med solid viden og produktionsforståelse

Har du erfaring med mejeri- eller fødevareproduktion? Og kan du stå i spidsen for vores special-tappeenhed, samarbejde på tværs af organisationen og motivere dit team? Så er du måske kandidat til stillingen som afdelingsleder hos Thise Mejeri.

Effektiv og kvalitetsminded

Som afdelingsleder hos Thise Mejeri får du det overordnede ansvar for special-tappeenheden - og for at sikre en daglig effektiv drift med afsæt i en grundlæggende passion for produkter, kvalitet og sikkerhed. I tæt samarbejde med dit team og med reference til produktionschefen fastsætter og overholder du klare drifts- og budgetmål for afdelingen. Omdrejningspunktet i din hverdag er at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø gennem kvalificeret produktions- og arbejdsplanlægning, motiverende ledelse og løbende udvikling af afdelingens 4-6 medarbejdere. Du deltager i HACCP-teamet og har erfaring med vedligeholdelse af instruktioner og recepter - ligesom du arbejder hjemmevant med Lean-værktøjer og projektledelse.

Kompetent og hjælpsom

Som leder af en nyetableret afdeling byder du ind med et stort drive, høj faglighed og ikke mindst en fleksibilitet, der gør dig til en god hjælp og sparringspartner for de øvrige  produktionsenheder - specielt afdelingslederen i bægerafdelingen, som du samarbejder tæt med. Du er løsningsorienteret og motiveres af forbedringer og samarbejde - og forfølger målrettet og systematisk dine mål. Det er vigtigt, at du er god til mennesker og har en evne til at gå forrest og motivere dit team - ligesom ledelseserfaring og erfaring fra mejeri- og levnedsmiddelbranchen er et must.

For yderligere oplysninger kontakt Leif Poulsen, direktør hos POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles dybt fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Thise Mejeri er grundlagt af 7 økologiske pionerer i 1988 og ligger i landsbyen Thise i det nordvestlige Jylland. For Thise er økologi ikke et koncept men en dybtliggende holdning, og vi fastholder den skånsomme behandling af de ca. 300.000 liter mælk, der dagligt indvejes fra vores 71 andelshavere. 30% af mælken er jerseymælk, som har et højere proteinindhold og mere smagsfylde. Det udnytter vi til at højne kvaliteten i specielt de syrnede produkter. Vi går efter kompromisløs økologisk kvalitet skabt af innovation, begejstring og lidt fanden-i-voldskhed.

Tip en venSe andre stillinger hos POULSEN