printshare

Operatører til SMD produktion

Electronics DK, Aars, GPV International A/SPubliceret 23. december 2022
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Drømmer du om et job med faglige udviklingsmuligheder, hvor du arbejder med den nyeste teknologi i et godt kollegafællesskab? Så er stillingen som SMD-operatør hos GPV noget for dig!

GPV er en virksomhed i vækst, og vores SMD-afdeling i Aars søger operatører til både daghold og nathold på vores Yamaha SMD-linjer.

Vi tilbyder en spændende og alsidig arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver. Stillingen er hovedsageligt relateret til SMD-afdelingen, hvor du bliver en del af et selvstændigt team med erfarne kolleger og et godt arbejdsmiljø.

 

Om jobbet

Vores kunder har meget forskellige behov indenfor specialiserede industrier. De mange alsidige opgaver giver gode faglige udviklingsmuligheder. Dine arbejdsopgaver bliver primært:

  • Opstilling, opstart og nedtagning af produktion
  • Opstart af prototyper
  • Bidrage til produktionsoptimering
  • Inddragelse i planlægning

 

Om dig

Du trives med en omskiftelig hverdag, hvor produktionen hele tiden prioriteres med henblik på at opfylde kundernes behov bedst muligt.

Det er et krav at du tidligere har arbejdet med SMD-maskiner og du må gerne have baggrund som elektronikoperatør eller fra et lignende område.

Vi har brug for kollegaer, som er engagerede, arbejdsomme og stabile. Derudover skal du have en vis portion teknisk indsigt og forståelse for systemerne. Det er en fordel, hvis du også har kendskab til AOI.

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning hurtigst muligt, da samtaler afvikles løbende. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Schmidt på telefon 2224 2046.

 

OM GPV

GPV blev grundlagt i Danmark i 1961 og er i dag en af Europas førende elektronikproducenter. GPV er en kundedrevet EMS-partner (Electronics Manufacturing Services) med komplekse løsninger inden for elektronik, egenproduktion af mekanik og kabeltræer, mekatronik og box-build, herunder ODM-design og engineering samt testudviklingsaktiviteter målrettet kunder langs hele værdikæden inden for high mix EMS-segmentet. I juni 2022 indgik ejerne bag GPV og Enics en aftale om at lægge de to virksomheder sammen, og fusionen blev gennemført pr. 3. oktober 2022. Den nye elektronikkoncern, som får hovedkontor i Danmark, bliver den næststørste europæisk baserede EMS-virksomhed og får produktionsfaciliteter i Danmark, Estland, Finland, Kina, Malaysia, Mexico, Schweiz, Slovakiet, Sri Lanka, Sverige, Thailand, Tyskland og Østrig. Det nye selskab får en årlig omsætning på over 7 mia. kr. og vil have mere end 7.500 medarbejdere. Det nye selskab vil være ejet af det danske industrikonglomerat Schouw & Co. (80%) og det familieejede finske investeringsselskab Ahlström Capital Group (20%). Læs mere på gpv-group.com.

Tip en venAndre stillinger