Hvidvaskansvarlig

Facit BankPubliceret 16. oktober 2020
Ansøgningsfrist 13. november 2020

Er du vant til at arbejde med overholdelse af lovgivning, nytænkning og kan du kombinere det med en veludviklet forretningsforståelse? Er du parat til at få en afgørende røst i Facit Bank, som er en nyetableret nichebank, der tilbyder attraktive opsparingskonti og forbrugslån til privatkunder? Så har vi måske stillingen til dig.

Vi søger en hvidvaskansvarlig, som bliver ansvarlig for hvidvaskområdet med fokus på at sikre, at Banken håndterer de daglige- såvel som langsigtede opgaver på hele hvidvaskområdet i overensstemmelse med lovgivningen og Bankens interne regler.

Facit Bank forventer at åbne filialer i Norge og Sverige og du skal kunne se en spændende udfordring i, at arbejde med både overholdelse af de danske, norske og svenske hvidvask- og terrorfinansieringsregler.

Hidtil har Bankens risikoansvarlig varetaget funktionen som hvidvaskansvarlig, men i forbindelse med udvidelser, ønsker Banken at styrke den funktion, og gøre den til en selvstændig enhed. Du sidder ikke langt fra ledelsen i Banken. Din vurdering af Bankens overholdelse af hvidvaskreglerne, får stor indflydelse på de beslutninger Banken træffer, da vi har stort fokus på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Du får et tæt samarbejde med teamet, der arbejder med hvidvask.

Stærk i processer og stort overblik

Med reference til Bankens direktør, bliver det dit overordnede ansvar, at vedligeholde og nytænke processer og interne politikker, således at Banken til enhver tid lever op til hvidvaskreglerne og overholder disse.  

Det bliver bl.a. dine opgaver at:

  • vurdere sammenhængen mellem forretningsmodel/politikker/instrukser, retningslinjer for Banken og de reelle risici.
  • sikre at der foreligger risikovurdering, politikker, tilstrækkelige retningslinjer og kontroller på hvidvaskområdet, herunder kontroller i 1. line inklusiv dine selvstændige kontroller og stikprøver.
  • sikre, at Bankens risikovurdering, politikker og retningslinjer løbende evalueres og opdateres.
  • sikre rapportering til Hvidvasksekretariatet
  • løbende overvåge interne og eksterne forhold med henblik på at sikre, at Banken deltager aktivt i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, herunder overvågning af transaktioner.
  • løbende rapportere til direktionen og bestyrelse
  • undervise kolleger på hvidvaskområdet
  • ad hoc opgaver, der relaterer sig til hvidvaskområdet og på tværs af Banken  

For at blive en succes i denne stilling har du en faglig og personlig integritet kombineret med gode samarbejdsevner. Du er stærk inden for lovgivningen omkring forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Du har erfaring med kontrol, rapportering og forstår processers indretning på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet. I det hele taget har du lyst til at deltage i de opgaver, der opstår på området.

Faglig stærk profil med god forretningsforståelse

Vi forestiller os af du har en uddannelse som cand.merc.jur., cand.jur. eller tilsvarende relevant uddannelse inden for fx revision. Alternativt kan du også have konkret erfaring med hvidvask fra den finansielle sektor.

Det er væsentligt, at du:

  • har min. 3 års relevant erfaring inden for arbejde med hvidvask, f.eks. fra finanssektoren, offentlig myndighed, et konsulenthus eller en større virksomhed. Erfaring fra bankverdenen vil være et plus.
  • er struktureret og grundig og tager ansvar
  • er stærk i opbygningen og vedligeholdelse af processer, med blik for detaljen
  • leverer stærke løsninger til aftalt tid
  • har erfaring med kontrol og indberetninger
  • kan gå i dialog med ledelsen på en konstruktiv og vedholdende måde

En arbejdsplads med fokus på faglighed og udvikling

Du tilbydes et godt job i en nyetableret Bank, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på stillingen, og hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt. Omgangstonen er uformel, beslutningsvejene er korte og du får nogle engagerede og professionelle kollegaer, herunder 7 kollegaer i KreditService og i Compliance og Risiko.

Du får gode ansættelsesforhold, løn efter kvalifikationer, sundheds- og tandforsikring samt pensionsordning og tilbud om bl.a. kantine- og massageordning. Rejseaktivitet til Norge og Sverige må påregnes.

Din arbejdsplads bliver på Facit Banks hovedkontor i Odense C - lige ved siden af Banegården.

Derudover…

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bankdirektør Jesper Lyhne på tlf. 40 61 00 68 eller risiko- og hvidvaskansvarlig Helle Hjort Christensen på tlf. 20 60 10 06.

Alle ansøgninger behandles fortroligt. Ansøgningsfristen er den 13. november 2020, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler.

Tiltrædelse hurtigst muligt.  

 

 

 

 

Tip en ven