Pladesmed

Herning, Skorstensgaard A/S

Vil du arbejde et sted, hvor godt håndværk og kvalitet betyder noget?

Hos Skorstensgaard i Herning søger vi en dygtig pladesmed, der sætter en ære i sit arbejde og trives i et stærkt fagligt fællesskab.


Vi arbejder i høj fart på værkstedet, men vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Hos os handler det om ordentlighed, godt håndværk og om at levere løsninger, vi kan være stolte af, både over for kunderne og hinanden.

Du bliver en del af et moderne skadecenter med gode arbejdsforhold, dygtige kollegaer og en hverdag, hvor samarbejde og hjælpsomhed er en naturlig del af kulturen.


HVAD KOMMER DU TIL AT LAVE?

Som pladesmed hos os får du en central rolle i værkstedets daglige arbejde. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Reparation af skader på alle bilmærker
  • Opretning og udskiftning af karrosseridele
  • Taksering af skader
  • Samarbejde og dialog med taksatorer og forsikringsselskaber
  • Arbejde efter reparationsvejledninger og kvalitetsstandarder
  • Bidrage til et effektivt flow på værkstedet uden at gå på kompromis med kvaliteten

Vi udfører skadesreparationer for alle forsikringsselskaber og arbejder med moderne udstyr og processer, som gør hverdagen både effektiv og fagligt spændende.


HVEM ER DU?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pladesmed
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Har øje for detaljer og høj kvalitet i dit arbejde
  • Trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver
  • Gerne har erfaring med taksering - gerne i Forsi
  • Er en holdspiller, som bidrager positivt til teamet

Det vigtigste for os er, at du tager faglig stolthed med på arbejde og har lyst til at være en del af et værksted, hvor man hjælper hinanden.


DERFOR SKAL DU VÆLGE OS

Hos Skorstensgaard i Herning får du:

  • Et moderne skadecenter med ordnede forhold
  • Dygtige kollegaer og et stærkt sammenhold
  • Frihed under ansvar i hverdagen
  • Attraktive medarbejderordninger
  • Pension, sundhedssikring og fritvalgsordning
  • Løn efter kvalifikationer
  • Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling


OM SKORSTENSGAARD - EN DEL AF NIC CHRISTIANSEN GRUPPEN

Hos Skorstensgaard sætter vi en ære i at levere kvalitet, gennemsigtighed og prisvenlige løsninger til vores kunder. Vi er kendt for vores dedikerede medarbejdere, som altid yder det bedste.

Du vil desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche med mere end 1600 medarbejdere i norden, Tyskland og Baltikum.   

Vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.  

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn  


VIL DU VÆRE EN DEL AF HOLDE?

Så ser vi meget frem at modtage din ansøgning, eller ring til Afdelingschef Per Gandrup Christiansen på telefon +45 7370 8128 for en uforpligtende snak om stillingen.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Tip en venAndre stillinger

Publiceret18. maj 2026

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktPer Gandrup Christiansen+45 7370 8128

Arbejdsstedets adresseViborgvej 103, 7400 Herning, DanmarkÅbn i Google Maps