Projektleder til ventilationsentrepriser - skab fremtidens indeklimaløsninger

Nibe, Ventek - en del af airteam, airteam

Brænder du for selvstændigt at gennemføre projekter? Motiveres du af et alsidigt job, hvor du er involveret i projekter fra projektering til aflevering? Og kan du se dig selv hos en af Danmarks største ventilationsentreprenører med mange spændende indeklimaprojekter i pipeline? Hvis ja, så kan du være den nye kollega vi leder efter.

Teamet i Nibe har travlt og udvider med en engageret og dygtig projektleder med projekterfaring indenfor ventilation. Som projektleder leverer du innovative og energieffektive ventilationsløsninger, og bidrager dermed til et sundt og effektivt indeklima for rigtig mange mennesker.

airteam er en solid virksomhed i vækst med ambition om at blive Nordens foretrukne indenfor ventilation. Vi tror på, at vores resultater skabes på baggrund af et godt samarbejde med kunder og underleverandører. Vores medarbejdere projekterer og udfører ventilationsanlæg til bl.a. boligbyggeri, sygehuse, kontorbygninger, fabrikker og medicinalfirmaer.

Om stillingen:

Du tilbydes en attraktiv stilling som projektleder, hvor du vil få ansvaret for projekter inden for både nybyggeri og større ombygninger. Du får mulighed for at bruge dine tekniske kompetencer til at gennemføre projekter i tæt samspil med dygtige kollegaer. Det er dig, som sikrer projekternes bygbarhed og gennemførelse til den aftalte kvalitet, tid og pris. Du vil få en varierende arbejdsdag, som vil foregå både på kontoret og byggepladsen. 

Jobbet byder på alsidige og spændende udfordringer i:

  • Projektledelse, økonomi- og byggestyring på entrepriser
  • Projektering og optimering af tekniske ventilationsløsninger
  • Kvalitetssikring, tidsstyring og indkøb
  • Kommunikation med entreprenører, rådgivere, brugere, leverandører og underentreprenører

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ingeniør, maskinmester eller lign. med teknisk baggrund
  • Har nogle års erfaring med ventilation
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, er initiativrig og bevarer overblikket
  • Har god økonomisk forståelse, købmandskab og forhandlingsevner
  • Er dygtig til at opbygge relationer og kommunikere med gensidig respekt 
  • Har egen bil - kørsel efter statens takster

Vi tilbyder:

Som projektleder i airteam får du høj personlig og faglig udvikling med afsæt i dine kompetencer og uddannelse. 

Du vil indgå i et team med en nærværende ledelse og erfarne kollegaer, som kan tilbyde dig faglig sparring.

Hos airteam tilbyder vi et bredt udvalg af interne og eksterne kurser via airteam Academy, så vores medarbejdere altid er opdateret på den nyeste viden indenfor branchen. 

Hos airteam er der fart over feltet og et dynamisk miljø med frihed under ansvar, fleksible arbejdstider og et godt humør på arbejdspladsen.

Du tilbydes gode løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med din erfaring og kompetencer.

Du kan læse mere om airteam som arbejdsplads HER

Kontakt og ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Markmann Andersen på 2060 4152.

Vi holder løbende samtale med relevante kandidater. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Ansøgning og CV sendes via linket herunder:

Tip en venAndre stillinger

Publiceret21. marts 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktJesper Markmann Andersen2060 4152

Arbejdsstedets adresseVestervej 52, 9240 Nibe, DanmarkÅbn i Google Maps