Servicekoordinator til ventilationsbranchen

Roskilde, airteam

Trives du i en stilling, hvor du er bindeled mellem kunder og serviceteknikere? Motiveres du af en hverdag, hvor service udadtil er af afgørende betydning samtidig med, at du internt har styr på og overblik over dagens opgaver? Lige nu tilbyder vi en ledig stilling i vores serviceafdeling i Roskilde, hvor din primære funktion er at holde styr på vores serviceaftaler.

airteam leverer et godt indeklima til gavn for danskernes sundhed. Vi er en solid og velfungerende virksomhed i vækst og stolte af, at være en af Danmarks førende aktører inden for energieffektive ventilationsløsninger. Vi tror på, at stærke relationer og solidt teamwork er nøglen til succes. Vores kultur er præget af frihed under ansvar og vidensdeling.

Om stillingen:

Du vil blive en del af vores serviceafdeling i Roskilde på 9 medarbejdere. Det er et arbejde med fart over feltet og mange telefonhenvendelser i løbet af dagen. Dine primære arbejdsopgaver vil byde på:

  • Planlægning, styring og koordinering af serviceaftaler/opgaver
  • Håndtering af telefoniske henvendelser
  • Besvarelse af mails fra fællesmail
  • Godkendelse af timeregistrering
  • Div. andet forefaldende arbejde

Dine kompetencer:

Som person er du ligetil, nem at omgås og serviceminded. Du kan arbejde effektivt, og du formår at prioritere dine arbejdsopgaver. Du er firmaets repræsentant, og du forstår værdien af, at god og fornuftig kundekontakt er altafgørende i hverdagen. Derudover lægger vi vægt på at du:

  • Er superbruger i Excel og generelt har stærke IT-kompetencer
  • Kan planlægge og koordinere serviceteknikernes tid og arbejdsopgaver 
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Har erfaring fra bygge- eller ventilationsbranchen

Vi tilbyder:

Et spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Du vil indgå i et team med en nærværende ledelse og erfarne kollegaer, som kan tilbyde dig faglig sparring.

Hos airteam er der fart over feltet og et dynamisk miljø med frihed under ansvar, fleksible arbejdstider og et godt humør på arbejdspladsen.

Du tilbydes gode løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med din erfaring og kompetencer. Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring.

Kontakt og ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Guldager på mobil 41 99 08 36.

Vi holder løbende samtale med relevante kandidater. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Send dit CV og ansøgning via nedenstående link:

Tip en venAndre stillinger

Publiceret18. marts 2025

AnsøgningsfristHurtigst muligt

KontaktMorten Guldager41990836

Arbejdsstedets adresseLangebjerg 4, 4000 Roskilde, DanmarkÅbn i Google Maps