printshare

Projektleder til ventilationsbranchen

Horsens, airteamPubliceret 8. december 2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vi udvider teamet i Horsens og søger en projektleder med nogle års erfaring fra ventilationsbranchen.

airteam er en solid virksomhed i vækst med ambition om at blive Nordens foretrukne indenfor teknisk ventilation. Vi tror på, at vores resultater skabes på baggrund af et godt samarbejde med vores kunder og underleverandører. Vores dygtige medarbejdere projekterer og udfører ventilationsanlæg til bl.a. sygehuse, kontorbygninger, fabrikker og medicinalfirmaer.

Om stillingen

Du tilbydes en attraktiv stilling som projektleder, hvor du vil få ansvaret for projekter inden for både nybyggeri og større ombygninger. Du vil få en varierende arbejdsdag, som vil foregå både på kontoret og byggepladsen. Jobbet byder på alsidige og spændende udfordringer i:

  • Projektledelse, økonomi- og byggestyring på entrepriser
  • Projektering og optimering af tekniske ventilationsløsninger
  • Kvalitetssikring, tidsstyring og indkøb
  • Kommunikation med entreprenører, rådgivere, brugere, leverandører og underentreprenører

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ingeniør, maskinmester eller lign. med teknisk baggrund
  • Gerne har erfaring inden for ventilation
  • Lægger vægt på tværfaglig koordinering
  • Bruger dine købmandsmæssige egenskaber og din serviceorientering, når du kombinerer produkter og services efter kundernes ønsker og behov
  • Arbejder selvstændigt og struktureret, er initiativrig og bevarer overblikket
  • Kan designe og projektere ventilationsanlæg, så de tekniske løsninger matcher kundens forventninger
  • Brænder for jobbet og har lysten til selvstændigt at gennemføre projekter
  • Er velformuleret på dansk i skrift og i tale
  • Har egen bil - kørsel efter statens takster

Vi tilbyder:

Som projektleder i airteam får du høj personlig og faglig udvikling med afsæt i dine kompetencer og uddannelse. Du har mulighed for at præge stillingen og din hverdag i retningen af de projekter du finder mest interessant.

Du vil indgå i et team med en nærværende ledelse, og erfarne kollegaer som kan tilbyde dig faglig sparring.

Hos airteam tilbyder vi et bredt udvalg af interne og eksterne kurser via airteam Academy, så vores medarbejdere altid er opdateret på den nyeste viden indenfor branchen. Der vil være introduktionsforløb i opstarten af ansættelsen.

Hos airteam er der fart over feltet og et dynamisk miljø med frihed under ansvar, fleksible arbejdstider og et godt humør på arbejdspladsen.

Du tilbydes gode løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med din erfaring og kompetencer.

Du kan læse mere om airteam som arbejdsplads HER.

Kontakt og ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Lyngkær Pedersen via mobil 3010 7791. Send evt. en SMS og aftal et tidspunkt du kan ringe på, så I ikke ringer forbi hinanden.

Vi holder løbende samtale med relevante kandidater. Tiltrædelse er hurtigst mulig.

Ansøgning, CV og referencer sendes via linket herunder:

Tip en venAndre stillinger