Jasa Company A/S søger en stabil og erfaren lagermedarbejder med truckcertifikat, er det dig??
Kunne tænke dig at være en del af et team, hvor effektivitet og godt humør vægtes højt?
Er du energisk, mødestabil og en god kollega?
Måske du kunne være vores nye kollega!
Om Jobbet
- Plukke og pakke ordrer til ind- og udland
- Følgesedler og fragtbreve
- Varemodtagelse og indgangskontrol/-registrering
- Vareopdateringer i NAV365
- Kørsel med truck/stabler
- Holde lager ordentligt og ryddeligt
- Klargøring og deltagelse i status
- Diverse forefaldende opgaver
Om dig
Du trives i et miljø, hvor du får det fulde ansvar for dine egne opgaver og samtidig er du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver og ansvarsområder.
Du har et truckcertifikat samt læser, skriver og taler dansk.
Du trives i en hverdag, hvor du er fysisk aktiv, hos os går man mange skridt i løbet af dagen!
Din baggrund er ikke så vigtig, måske kommer du fra et lager eller en butik, hvor du gerne vil "slippe" for weekendvagterne. Det vigtigste er at du vil, at du har ordenssans og du motiveres af at kunne gøre en forskel hver eneste dag.
Om os
Vi er en danskejet handelsvirksomhed, som sælger låsesystemer, dørgreb samt beslag til døre og vinduer til industri, håndværkere og "gør det selv "-segmentet via grossister, detail og byggemarkeder. Vi har et stærkt og ambitiøst mål om at levere produkter til den rigtige pris og under hensyntagen til design, funktion og kvalitet.
Vi er en virksomhed, der samarbejder på tværs af afdelinger og faggrupper, så vi har fokus på et godt arbejdsklima, samarbejde og kommunikation. For at trives hos os, er det vigtig at tage ansvar, melde til og fra og have en stabil, struktureret og serviceorienteret tilgang til opgaverne. Ingen opgave er for stor eller for lille for dig - Men måden du løser dem på, afhænger af situationen.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.jasaco.dk
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling i et travlt og dynamisk team, - hvor alle altid siger godmorgen til hinanden.
Arbejdstiden er mandag-onsdag kl. 8.00-16.30, torsdag 8.00-16.00 og fredag Kl. 8.00-14.00.
Løn der matcher dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.
Ansøgning
Hvis der er et match mellem dig, dine kvalifikationer og os, vil vi meget gerne høre fra dig!
Ansøg via "Ansøgningsknappen", hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist er d. 1. juni 2025, vi tager opslaget ned så snart den rette kandidat er fundet.
Tip en venAndre stillinger