Chefkonsulent

Aarhus/Midtjylland Publiceret 15. marts 2019 10:46:39

Musskema.dk søger en chefkonsulent til at dække en stigende efterspørgsel fra større strategiske kunder i både den privat og offentlige sektor i Midtjylland og region Syddanmark.

Interessen for at introducere Musskema.dk’s digitale platform til medarbejderudvikling er så stor, at vi lige nu søger at styrke den målrettede salgsindsats med ansættelsen af en chefkonsulent med base på vores hovedkontor hos INCUBA Katrinebjerg i Aarhus.

Din profil

  • Ledelseserfaring fra en eller flere store offentlige organisationer eller private koncerner. Musskema.dk tilbyder et effektivt ledelsesværktøj, hvorfor din erfaring med ledelsesprocesser i komplekse organisationer er en afgørende forudsætning for at tage dialogen på det øverste niveau.
  • Salgserfaring - du kan styre dine salgsresultater med et skarpt fokus på dine indsatser. Du kan sælge til både store komplicerede og mindre organisationer i såvel den offentlige som den private sektor.
  • Relevant uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.merc., cand.oecon., MBA eller lignende.
  • Selvstændighed - du kan arbejde meget selvstændigt og langsigtet i dit geografiske område, udvikle ideer til segmentering, indgange og netværksindsatser - og sætter pris på sparring og koordinering i en gruppe af konsulenter, der mødes via Skype en gang om ugen.
  • Undervisningserfaring - du skal formentlig én gang om ugen undervise nye brugere på ledelsesniveau i dialogbaseret ledelse og kompetenceudvikling i forbindelse med praktisk anvendelse af Musskema.dk som digital platform.
  • Digitalt indfødt - du skal være begejstret IT-bruger og se det helt naturlige potentiale i digitale løsninger.

Stillingen

  • Du bliver ansvarlig for hele salgsprocessen fra kontakt til potentielle kunder og booking af møder, over afholdelse af møder med interesserede kunder med behovsafdækning og præsentation af Musskema.dk’s løsning - til udarbejdelse af konkret tilbud, opfølgning og afslutning af salget.
  • Når du har lukket aftalen med kunden, vil Danmarks bedste Support tage kunden i hånden og sikre en god teknisk implementering. Du sørger naturligvis for en overlevering i verdensklasse til kollegerne i Support.
  • Når kunden skal til at bruge systemet, står du for at afholde et introduktionskursus på ca. 2-4 timer, hvor du klæder brugerne (typisk lederne i organisationen) godt på til at bruge systemet. Disse kurser indeholder væsentlige elementer omkring den ledelsesmæssige udfordring med MUS og kompetenceudvikling - praktisk, erfaringsbaseret og teoretisk perspektiveret. Du skal befinde dig godt i denne rolle som underviser.
  • Vi forventer, at du bor i Aarhus-området, og du vil arbejde med udgangspunkt i vores hovedkontor hos INCUBA Katrinebjerg i Aarhus N.
  • Du refererer til direktør og partner Joachim Langagergaard.

Vi tilbyder

  • Et spændende og selvstændigt job i en udviklingsorienteret virksomhed i kraftig vækst.
  • Væsentlige erfaringer med at rådgive virksomheder til en mere effektiv udnyttelse af deres menneskelige kapital - gennem systematisk og strategisk forankrede processer for medarbejderudvikling.
  • Et kompetent team af kolleger, der er i tæt dialog med ledergrupper og HR-afdelinger over hele landet og hver dag sigter efter at levere rådgivning og sparring i verdensklasse.
  • En lønpakke, der modsvarer dine kompetencer og de resultater, du skaber.

Tiltrædelse snarest muligt. Vi forventer at holde samtaler ultimo marts.

Ved spørgsmål til stillingen: Kontakt direktør og partner, Joachim Langagergaard på +45 2024 3035 eller joachim@musskema.dk

Læs mere om Musskema.dk på hjemmesiden www.musskema.dk/da - opret gerne et TEST-firma.

Hvis du vil søge stillingen og komme i betragtning, forventer vi, at du søger fra nedenstående feature: Søg stillingen - og udfylder de anførte felter og uploader CV og Ansøgning hertil.

Tip en venSe andre stillinger hos Musskema.dk