Intern konsulent Østerbro

Engrosbutik ØsterbroPubliceret 16. november 2021
Ansøgningsfrist 5. december 2021

Vil du sikre dig et job i en engrosbutik hvor medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv? Og hvor der arbejdes efter mottoet: "Hos Carl Ras går du ikke forgæves" samtidig med at du vil have fri i weekenderne?

Så er du måske vores nye kollega på Østerbro!

I engrosbutik Østerbro bliver du en del af…

… et stort professionelt team på 10 medarbejdere, der servicerer, rådgiver og skaffer alt hvad vores professionelle kunder skal bruge. Vi præsterer teamwork på højeste niveau og rådgiver vores kunder, så de altid får den bedste løsning. I Carl Ras vil du føle, at du bliver en del af en familie som løfter i flok, for at få tingene gjort.

Vi sørger for udfordringer og udviklingsmuligheder, og vi forventer, at du selv er med til at forme din udvikling og karriere.

Stillingen er på 37 timer, og du vil referere til butikschef Jonas Ørneborg.

Du er den helt rette til jobbet, hvis du …

… har en høj interesse for butiksdrift, kundeservice og håndværksfaget, da professionelle håndværkere er vores primære kunder. Erfaringsmæssigt kan der være flere indgange til jobbet, men har du erfaring med B2B, er det en stor fordel. Vi forventer, at du kan begå dig mundtligt og skriftligt på dansk.

Som person er det vigtigt, at du er resultatorienteret, der altid går en ekstra mil for dine og vores kunder. Og som vores nye kollega er det vigtigt, at du er fleksibel, og at du motiveres af samarbejde og service, så kolleger og kunder aldrig går forgæves hos DIG!

Derudover tilbyder vi: 

  • Attraktive arbejdstider med fri i weekend/aften
  • Mange sportslige og sociale aktiviteter sammen med dine kollegaer
  • En stærk virksomhedskultur med professionel, nysgerrig og samarbejde som centrale værdier - få et glimt af vores kultur her: https://www.carl-ras.dk/om-carl-ras/vision-og-vaerdier/
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring og gode personaleaftaler

Lyder ovenstående som det helt rigtige for dig?

Så ring og hør nærmere hos butikschef, Jonas Ørneborg, på tlf. 2843 5650, eller send os din ansøgning via knappen "Ansøg" her på siden..

Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 5. december 2021.

Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem. Finder vi den rette kandidat, inden ansøgningsfristens udløb vil stillingsopslaget blive fjernet.

Forventet ansættelsestidspunkt: 1. februar 2022 og gerne før.

Ønsker du at vide mere om den videre rekrutteringsproces, kan du læse mere her: https://www.carl-ras.dk/rekruttering

Vi glæder os til at høre fra dig.

____________________________________________________________________________________

Vi er en familieejet engrosvirksomhed, der vil være branchens bedste arbejdsplads!

Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj og beslag til håndværkere, institutioner og industrien. Hos os bliver du en del af en stærk kultur og et stærkt sammenhold, som udspringer af en unik familiefølelse. Du får mere end 350 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, nysgerrig og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen. Gennem nærværende og dygtig ledelse garanterer vi dig, at du får både frihed til og ansvar for at forme din udvikling og karriere.  Vi er stolte af, at Carl Ras er en arbejdsplads med et stærkt og familiært fællesskab, hvor alle er vigtige, og vi er stolte af at være Danmarks 6. bedste arbejdsplads 2021.

Tip en venAndre stillinger