Har du hænderne skruet ordentlig på og erfaring med håndværksmæssige opgaver? Vil du arbejde som vicevært i en virksomhed, som er kåret til Danmark Bedste Arbejdsplads 2024?
Så kan du meget vel være vores nye vicevært til vores hovedkontor i Herlev.
Om jobbet
Du bliver vicevært på vores matrikel i Herlev, som består af vores hovedkontor, centrallager og en butik. Her bliver du en del af afdelingen Facility Management, som varetager vedligehold af ejendommen samt drift af receptionen.
Som vicevært vil dit primære ansvarsområde være drift og vedligehold af vores ejendom i Herlev, og du vil referere til vores projektleder og facility manager Jesper Nør-Jensen. Du vil opleve at Jesper viser stor tillid til dig og giver dig ansvar og frihed til at gøre det, der skal til for at skabe de bedste løsninger.
Arbejdsopgaver:
- Håndtere småreparationer og mindre forfaldende håndværksmæssige opgaver
- Forestå kontakt til og koordinere håndværkere, ved større håndværksopgaver
- Rengøringsopgaver; herunder feje og vaske gulv på vores centrallager vha. gulvmaskine, oprydning i vores fælleskøkken og snerydning efter behov.
- Køre lånebiler til og fra service
- Hjælpe til når der skal sendes inventar ud til vores butikker
- Diverse ad hoc-opgaver
Du kan forvente at rengøringsopgaverne ca. fylder 25 % af arbejdstiden.
Vores forventninger til dig
For at få succes i jobbet, forventer vi, at du:
- har erfaring med at udføre mindre håndværksmæssige opgaver, så du selv er i stand til at fikse almindelige hverdagsprojekter.
- er mødestabil, pligtopfyldende og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde til tiden
- kan arbejde selvstændigt og har gåpåmod til at løse de uforudsete udfordringer der dukker op
- er en god kollega, der kommer med godt humør og udviser hjælpsomhed
- har almindeligt kørekort (kategori B)
Herudover vil det være en fordel, men ikke et krav, hvis du har en håndværksmæssig uddannelse og et truckcertifikat.
Du bliver en del af Danmarks bedste arbejdsplads
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, og vi er kåret til Danmarks bedste mellemstore arbejdsplads 2024 af Great Place To Work. Vi er stolte over, at 99 % af alle vores medarbejdere mener: "Alt taget i betragtning synes jeg, det er et rigtig godt sted at arbejde!".
I Carl Ras tilbyder vi:
- Arbejdstider mandag til fredag i tidsrummet kl. 7-15 (Efter nærmere aftale kan det arrangeres at få arbejdstider mellem kl. 8-16)
- Fri i weekender
- Gode kolleger, der prioriterer et sundt og socialt miljø med sociale arrangementer
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og gode personaleaftaler
Lyder ovenstående som det rigtige for dig?
Så send os din ansøgning via ’Ansøg’ knappen i toppen eller bunden af annoncen. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakt projektleder og facility manager Jesper Nør-Jensen på tlf. 21708600. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse:
Ansøgningsfristen er den 22. juni 2025 og stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, og når vi har fundet den rigtige kandidat, vil stillingen blive taget ned.
Ønsker du at vide mere om den videre rekrutteringsproces, kan du læse mere her: https://www.carl-ras.dk/rekruttering
Vi glæder os til at høre fra dig.
____________________________________________________________________________________
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.
Hos os bliver du en del af en stærk kultur med knap 450 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, udviklende og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen.
Vil du vide mere om Carl Ras som arbejdsplads? Så læs mere her: https://www.carl-ras.dk/om-carl-ras/job-og-karriere/danmarks-bedste-arbejdsplads/
Vi har derudover samlet en masse gode eksempler på, hvordan vi sammen arbejder med vores kultur i Carl Ras, og hvordan medarbejderne oplever den. Alt det kan du læse meget mere om i vores årlige kulturprofil, som du finder her: https://brochurer.carl-ras.dk/2024/kulturprofil-2024/
Tip en venAndre stillinger