Handelstrainee 2022

 Publiceret 25. oktober 2021
Ansøgningsfrist 3. december 2021

Vil du sikre dig en handelstrainee uddannelse i en engrosbutik med fri i weekenderne, hvor ambitionerne er store, humøret er højt og hvor det er DIG vi bygger vores fremtid på?

Så send os din ansøgning som handelstrainee allerede i dag!

Få et unikt indblik i en professionel B2B handelsvirksomhed

Handelstrainee uddannelsen er et 2-årigt forløb, hvor der veksles mellem skoleophold og praktik i vores engroscentre, kundeservice og vores afdeling for nysalg, så du får et helt unikt indblik i vores salgs kanaler. Foruden dette, bliver du en del af et helt unikt sammenhold, ikke mindst når der er skoleophold, fagdage, salgstræning og leverandør aktiviteter, som vi jævnligt afholder for alle handelstrainees på tværs af afdelingerne.

I foråret 2023 er der desuden planlagt en tur til Belgien og Tyskland hvor vi besøger nogle af vores samarbejdspartnere.

Du vil ligeledes blive tilbudt at dygtiggøre dig under din uddannelse i Carl Ras, ved at tage et akademi-fag i grundlæggende salg og salspsykologi, for at stå endnu stærkere efter endt uddannelse.

Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi har fuldt fokus på din uddannelse, dine ambitioner og dit potentiale. Vi har nemlig et klart mål om at udvikle vores helt egne talenter!

Derudover tilbyder vi: 

  • Attraktive arbejdstider med fri i weekend/aften
  • Mange sportslige og sociale aktiviteter sammen med dine kollegaer
  • En stærk virksomhedskultur med professionel, nysgerrig og samarbejde som centrale værdier - få et glimt af vores kultur her: https://www.carl-ras.dk/elev

Hvad forventer vi af dig?

Du har taget en EUD, EUX, HHX eller lignende uddannelse. Er du i tvivl om din grunduddannelse giver adgang, bør du spørge din studievejleder. Derudover forventer vi, at du er udadvendt, mødestabil, nysgerrig og en holdspiller der tager ansvar for din egen uddannelse.

Antal stillinger: Hele 10 styk fordelt i hele landet bl.a. Herlev, Hillerød, Farum, Roskilde, Ringsted, Østerbro, Sydhavnen.

Du kan søge til flere af vores engroscenter, du skal blot notere det i din ansøgning, og gerne i prioriteret rækkefølge.

Ansøgningsfrist: 3. december 2021 Samtaler vil foregå i uge 47-48/2021

Ansættelsestidspunkt: 1. februar 2022.

Vil du have en plads på næste handelstrainee hold?

Så ring og hør nærmere hos HR Business Partner og uddannelsesansvarlige, Claus Skovgaard Nørr, på tlf. 20487716 eller send os din ansøgning via https://www.carl-ras.dk/job på vores hjemmeside. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig.

________________________________________________________________________________________________________________________________

Vi er en familieejet engrosvirksomhed, der vil være branchens bedste arbejdsplads!

Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj og beslag til håndværkere, institutioner og industrien. Hos os bliver du en del af en stærk kultur og et stærkt sammenhold, som udspringer af en unik familiefølelse. Du får mere end 380 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, nysgerrig og samarbejde som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen. Gennem nærværende og dygtig ledelse garanterer vi dig, at du får både frihed til og ansvar for at forme din udvikling og karriere.  Vi er stolte af, at Carl Ras er en arbejdsplads med et stærkt og familiært fællesskab, hvor alle er vigtige, og vi er stolte af at være Danmarks 6. bedste arbejdsplads 2021.

 

 

Tip en venAndre stillinger