Projektleder

Kolding publiceret 19. november 2018 10:11:45

Det går rigtigt stærkt hos airteam, og vi søger derfor endnu en projektleder til vores afdeling i Kolding.

airteam er Danmarks førende aktør inden for tekniske ventilationsløsninger og er en solid og velfunderet virksomhed i vækst.

Du vil blive en del af en dynamisk virksomhed med et ungt men erfarent team.

 

Om stillingen

Du tilbydes en attraktiv stilling som projektleder, hvor du vil få ansvaret for forskellige projekter inden for både nybyggeri og større ombygninger. Jobbet byder på alsidige og spændende udfordringer i:

  • Projektledelse, økonomi- og byggestyring på entrepriser
  • Projektering af tekniske ventilationsløsninger
  • Kvalitetssikring, tidsstyring og indkøb
  • Kommunikation med entreprenører, rådgivere, brugere, leverandører og underentreprenører
  • Der vil naturligvis være et on-boarding program

 

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ingeniør, maskinmester, vvs-installatør eller lignende
  • Kan bruge dine købmandsmæssige egenskaber og din serviceorientering når du kombinerer produkter og services efter kundernes ønsker og behov
  • Arbejder selvstændigt, er initiativrig og bevarer overblikket
  • Vil kunne designe og projektere ventilationsanlæg, så de tekniske løsninger matcher kundens forventninger
  • Brænder for jobbet og har lysten til selvstændigt at gennemføre projekter
  • Er velformuleret på skrift og i tale
  • Har egen bil - kørsel efter statens takster

 

Vi tilbyder:

Som projektleder i airteam får du høj personlig og faglig udvikling med afsæt i dine kompetencer og uddannelse. Du har mulighed for at præge stillingen og din hverdag i retningen af de projekter du finder mest interessant.

Du vil indgå i et team med en nærværende ledelse, og erfarne kollegaer som vil tilbyde dig faglig sparring.

Hos airteam er der fart over feltet og et dynamisk miljø med frihed under ansvar, fleksible arbejdstider og et godt humør på arbejdspladsen.

Du tilbydes gode løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med din erfaring og kompetencer.

 

Kontakt og ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Nørgaard på mobil 40 14 84 33. Ansøgning, CV og referencer sendes via "søg stillingen".

Vi holder løbende samtale med relevante kandidater. Tiltrædelse er hurtigst mulig. 

Tip en venSe andre stillinger hos airteam